Instruktøruddannelse

FDFs instruktøruddannelse sigter mod at uddanne dygtige instruktører til de mange forskellige kurser, vi har i FDF. Er du vores næste instruktør?

Foto: Jacob Warrer

Foto: Jacob Warrer

Instruktøruddannelsen er med til at sikre, at alle instruktører i FDF bliver udrustet med en række konkrete redskaber til at fungere som instruktører.
Samtidig sættes der fokus på, hvordan FDFs formål, ambition og værdigrundlag sættes i spil, når man skal være instruktør på et kursus i FDF.

Du vil i løbet af kurset blive udfordret på mange forskellige emner bl.a. instruktøren som rollemodel, formål og værdigrundlag omsat i praksis, de udfordringer instruktøren kan møde, instruktørens værktøjskasse og forbundets forventninger til instruktører.

TILMELDING
Ved tilmeldingen vil du blive bedt om at komme med en kort motivation for, hvorfor du har valgt at deltage på instruktøruddannelsen. Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen og det er kursusledelsen, der efter tilmeldingsfristen fordeler pladserne. Du tilmelder dig her.

PRIS
Prisen for at deltage på instruktøruddannelsen er:
Deltagere fra Landsdel 1 – 6: kr. 975 pr. deltager
Deltagere fra Landsdel 7 – 8: kr. 875 pr. deltager
Der udstedes kursusbeviser, så kommunen kan ansøges om kursustilskud efter de lokale regler for støtte til lederuddannelse. Der ydes ingen yderligere rejsegodtgørelse til kurset.

VÆR OPMÆRKSOM PÅ
Deltagelsen på instruktøruddannelsen er ikke en garanti for at blive instruktør i FDF.