Den grundlæggende lederuddannelse

FDF tilbyder forskellige former for uddannelse.

Flyt dig lidt! Det er sundt at blive udfordret på sine holdninger og måden, som vi gør ting på. Derfor tilbyder FDF dybdegående og grundig lederuddannelse til alle ledere. Der er noget for alle uanset om du er erfaren, ung, nybegynder, garvet, nervøs eller hvis du i forvejen allerede er verdens bedste leder. I FDFs grundlæggende lederuddannelse kan du blive prikket til - og måske du endda flytter dig lidt.

Materialerne er udviklet så de nemt kan bruges hjemme i kredsen, i netværket eller sammen med andre ledere i landsdelen. Og det bedste er, at du kan bruge ideerne på din helt egen måde.