I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.
Tema forår 2012: Genbrugsagenter
Vi leger agenter - med under tema om affald og genbrug
Tema efterår 2011; De fire elementer.
Vi leger med ild, vand, jord og luft.
Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror på potentialet i hvert enkelt menneske og det præger den måde vi er sammen på.
I FDF vil vi gerne inspirere børn til at tænke kreativt og bruge fantasien. Gennem leg, rollespil og opfinderi udfordrer vi os selv og den verden vi lever i. Derudover kan de konkrete aktiviteter variere fra kreds til kreds, men musik, performance og friluftsliv udgør ofte den røde tråd.
I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. FDF bygger på et kristent livssyn og vi forsøger at formidle de kristne budskaber og værdier på en måde, der er relevant for moderne børn, unge og voksne. Det er dog ikke et krav, at man tror på Gud, for at gå til FDF. Det er vigtigt for os, at der både er plads til tro og tvivl.