I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.
FDF (Frivilligt Drenge Forbund) blev grundlagt i 1902, og FDF Havdrup blev grundlagt 3. marts 1920. Dengang var FDF kun for drenge, men det blev der senere lavet om på.
FPF (Frivilligt Pige Forbund) blev stiftet i 1952, og FDF og FPF var to selvstændige forbund indtil 1974, hvor forbundene slog sig sammen til FDF/FPF. I 1994 blev navnet ændret til Frivilligt Drenge- og Pigeforbund, FDF - i daglig tale FDF.