Vinderne af det store løb i Tivoli Friheden hvor 2200 FDFere og Spejdere blandt andet skal løse poster i forskellige forlystelser, blev i går vundet af FDF Hjortshøjs seniorpatrulje Speltghettoen. Patruljen kom også på en fjerdeplads i sidste års Væbnermesterskab. Præmien er all-inclusive billetter til Tivoli for alle i patruljen. Kæmpe tillykke her fra kredsen! FDF Hjortshøj havde i alt fyrre børn og unge med i Tivoli Friheden for at lege, tage på natløb og løse poster.