Fang dragens hale

Stil jer på række. Forreste mand skal fange bagerste mand.

Indsendt af Jesper C. Nielsen
Fang dragens hale

Foto: Peter Randorff Larsen

Beskrivelse

Alle deltagerne stiller sig i en række med hænderne på skulderen af den, der står foran. Den forreste i rækken er nu dragens hoved, mens den bagerste i rækken er dragens hale.

Nu gælder det om for dragens hoved at fange dragens hale, uden rækken brydes.

Når halen fanges, bliver vedkommende det nye hoved og rykker frem forrest i rækken og legen kan fortsætte.

Denne leg er en del af Leg Løs, den store leg på FDFs Landslejr 2016. #43 – Fang dragens hale

Bemærkning

Hvis der virkelig kommer fart på dragen, risikerer halen at blive slynget af. Derfor er det en god idé, ikke at lege legen på en asfalteret plads.

Er der mange deltagere, kan man med fordel dele op i flere drager.

Placering: Græsplæne, eller andet blød underlag.

Deltagere

8 - 30 personer

Alder

5 - 18 år

Varighed

5 - 10 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer