Smuglerleg

Kan smuglerne slippe forbi tolderne uden at blive opdaget?

Indsendt af Sæby FDF, K3mo

Beskrivelse

  • Der etableres to poster i hver ende af et område (bedst hvis det er en skov). Disse fungerer henholdvis som købs- og salgssted.

  • Ved købstedet købes guldstykkerne til for eksempel 50 kroner per styk.

  • Ved salgsstedet sælges de så for det dobbelte.

  • Der udleveres startpenge alt efter de fastsatte priser. 

  • Nu gælder det så for smuglerne om at slippe forbi lederne/tolderne.

  • Hvis man bliver fanget, må tolderne gennemsøge/kropsvisitere smugleren. Så gem guldstykkerne godt, smuglere.

  • Det er tilladt at handle og prutte ud over alle grænser, men er man blevet stoppet eller eventuelt indhentet af tolderen, står man stille indtil man får lov at gå.

Denne leg er en del af Leg Løs, den store leg på FDFs Landslejr 2016. #15 – Smuglerløg

Bemærkning

Alle tricks gælder, men pas lidt på de små.

Deltagere

10 - 50 personer

Alder

5 - 18 år

Varighed

15 - 25 min.

Inde/ude

Udendørs

Materialer

250 stykker guld
1 masse matadorpenge