Sullimutløb

Beskrivelse

Først læses historien højt for alle deltagerne: - For mange år siden var der en SULIMUT, der boede med sin familie oppe i et højt træ. Familien bestod af sullimut-far, sullimut-mor og fem sullimut-børn. - Det ældste sullimut-barn havde nogle store ører og blev kaldt LANGØRER. - Det næste barn havde en stor næse, så ham kaldte de STORNÆSE. - En af sulliut-pigerne hed KLARØJE, og en anden havde navnet HURTIGFOD. - Det mindste sullimut-barn havde meget fine hænder med lange slanke fingre, så ham kaldte de FINGERNEM. - Sullimutterne er ikke ret store, og de kan blive meget gamle. De rejser meget rundt omkring. De flytter fra sted til sted, for de vil gerne opleve, hvordan verden er. Det meste af tiden bor de højt oppe i de store træer, men sommetider kan de også finde på at slå sig ned i udhuse, under store sten, i huller i jorden eller under tætte buske - Derfor er de ikke altid så nemme at finde. - Alle sulimutter har et lille flag hver, som de altid her lige i nærheden af sig. Hvis de opholder sig højt oppe i et træ, står flaget nedenfor træet. Hvis de er nede i et hul i jorden, står flaget ved siden af hullet - på den måde kan de altid finde hinanden. Når én af dem ser et flag stå et sted i jorden, er de klar over, at én af de andre er lige i nærheden. - Sullimutterne spiser kun frugt og grøntsager. Det er det bedste de ved, og når de samles om aftenen, gnasker de løs på æbler, blommer, agurker, kartofler, bananer, gullerødder og alle mulige andre slags frugt og grøntsager. - Når de kommer til et sted, hvor de ikke har været før, har de en ganske bestemt måde, de bruger for at finde ud af, hvordan der er på stedet. Når de er færdige med at spise deres morgenmad, går de hver for sig ud i det nye område for at undersøge stedet. Når de så samles igen om aftenen, fortæller de hinanden, hvad de har oplevet, mens de sidder og spiser frugt og grøntsager. - Hvis et menneske vil tale med en sullimut, skal man vise dem et flag. Så forstår de, at man ikke vil forstyre dem, men kun høre hvad de har at fortælle. - I aftes ankom sullimutterne til området her omkring. De er allerede gået ud for hver især at undersøge, hvordan her er. - Nu skal vi ud på en lille tur, hvor vi skal se om vi kan finde dem og høre, hvad de kan fortælle os. Men inden vi tager af sted, skal vi hver især lave et lille flag, så sulimutterne, når vi møder dem, kan se, at vi vil tale med dem.