Har I fået nye forældre i kredsen? 

Her kan du finde gode fifs og viden om hvordan du kommer bedst fra start på det gode forældresamarbejde.

Basisniveauet af information til forældre

:: Kontaktinfo på barnets ledere samt kredsleder
:: Plan for de ugentlige møders indhold + 1/2 års plan for ture/lejre
:: Viden om hvordan de betaler kontingent
:: Hvad kredsen forventer, at forældre køber af udstyr
:: Hvad kredsen forventer relationen mellem FDF og forældre er

Foldere til forældre - klik og gå i gang 

Vi har udarbejdet to forskellige foldere I kan bruge i kommunikation med jeres forældre. En om første gang på lejr. Her har vi skrevet alt, hvad forældre skal vide, når de sender deres barn på lejr for første gang. 

Den anden folder er en guide til forælderen, som indeholder en lille ordbog, lidt om FDF generelt men ikke mindst hvad de skal vide om jeres kreds. 

I kan selv redigere indholdet, så det passer til jeres virkelighed. Tryk på billedet, og gå i gang med det samme. 

Video til forældre om at forstå FDF som forening

Pssst..  Du kan også gå til dette mappe, og finde flere videoer, som du kan vise til forældremødet og lægge på jeres hjemmeside. 

Gode overvejelser I kan gøre jer

Forudsigelighed
  • Vær tydelig og konkrete omkring jeres forventninger.

Forældre er lige så forskellige som børnene. De har dog det til fælles, at de alle vil det bedste for deres børn. Derfor skal I fortælle dem, hvordan de kan hjælpe med at deres barn får et godt fritidsliv i FDF. I en kreds er der mange forskellige opgaver, der skal løses som kræver forskellige kompetencer. Tænk over, hvordan I bedst kan skabe plads til, at man kan hjælpe til på mange forskellige måder, I jeres kreds.

Opmærksomhed
  • Det gode forældresamarbejde opstår ikke af sig selv

I en travl FDF-hverdag, kan man hurtigt glemme lige at få hilst på forældrene, når de henter og afleverer deres børn. Inden mødet, kan I tale om, hvem der hilser på og tager sig tid til en snak i dag. Det skaber tillid.

  • Inviter forældrene med.

Tænk over, hvornår I kan invitere forældrene med i løbet af året. Er det til sommerafslutningen, den sidste dag op sommerlejr eller en familieweekend? Det er ikke et spørgsmål om I skal, men mere om hvornår.

 

Rummelighed
  • Både børn og forældre er forskellige!

Nogle gange bliver vi som ledere udfordret på vores rummelighed i mødet med mange forskellige børn. Her er forældrene en stor ressource, de kender deres børn bedre end nogen anden. Tal med forældrene, om de udfordringer I oplever, og bed gerne forældrene om hjælp.

 

Mening

  • De fleste forældre er ikke vokset op i FDF - fortæl dem hvorfor vi gør det.

Når forældre hjælper til i kredsen, gør de det helt frivilligt ligesom vi ledere. Derfor skal det også give mening for dem. Når I beder om hjælp, er det altså vigtigt at fortælle, hvorfor I har brug for hjælp. Er det så I kan tjene penge til en fed udlandstur, for at frigive lederkræfter, så I kan lave gode aktiviteter for børnene eller noget helt andet?