- en del af noget større

Ny landsDelsLedelse valgt

20.03.2017

På LandsDelsMødet lørdag den 18. marts 2017 blev der valgt ny LandsDelsLedelse i Landsdel 2. Stort tillykke til Flemming Würtz, Glenn Holmgaard-Udsen, Katrine Benée, Lasse Boe Jensen og Morten Stenbæk Andersen.


Velkommen til FDF Landsdel 2

FDF Landsdel 2 består af 45 kredse fordelt i det midtjyske. Fra Klim-Thorup-Vust i nord, til Frederiks i syd og fra Grenå i øst og til Egeris i vest. Landsdelens kredse er samlet i 10 lokale netværk, hvor formålet er at understøtte hinandens daglige arbejde. 

Landsdelen har en landsdelsledelse, som har det overordnede ansvar for landsdelens aktiviteter og for at gennemføre landsdelens lederuddannelse. Desuden er det landsdelsledelsens opgave at inspirere til løbende debat af arbejdet i FDF.

 

Sing In

Igen i år afholdes der Sing In både i Viborg og på Borremose Efterskole - og det er selvfølgelig Landsdel 2 - bandet 'Lance Delto' der spiller!

Vi skal lære nogle af de nye sange fra March&lejr 17, og så skal vi selvfølgelig synge en masse af de gode gamle. Det er nemlig altid sjovt at synge, når man er mange!

Sing In i Landsdel 2 er for alle – børn og familier, bestyrelser og andre der synes ’March & lejr’ er den bedste sangbog i verden!

Hent Viborg-indbydelsen her
Hent Borremose-indbydelsen her

Hent lederbrevet her

Piltedag på Borremose

Den 6. Maj 2017 inviterer Landsdel 2 og Borremose Erhvervsefterskole alle landsdelens pilte til en forrygende piltedag!

Ranger Challenge

Nu har I endnu engang chancen for at deltage i det vildeste løb i Danmark for 12-18 årige

Løbet foregår i Ree Park Safari på Djursland d. 24.-26. marts 2017 og er en dyst på traditionelle færdigheder i utraditionelle omgivelser.
Løbet støtter truede dyrearter, hvilket er en af Ree Park Safaris mærkesager. Ranger Challenge 2017 er arrangeret af Ree Park Safari i samarbejde med 8 af Danmarks spejderkorps - heriblandt FDF.

Blå Dag

Lørdag den 10. juni 2017 er alle FDFere inviteret til alle tiders BLÅ DAG i Ree Park Safari, så HUSK at sætte kryds i kalenderen allerede nu!

Parken vil være fyldt med masser af aktiviteter for alle, så pak madkurven og tag hele kredsen eller hele familien med. 

Vi glæder os til at farve Ree Park Safari helt blå - HUSK der er selvfølgelig gratis entré hvis man kommer i sin forbundsskjorte!

Sunset & Snobrød

9.-10- juni 2017

Seniorudvalget arrangerer Sunset & Snobrød i Bjerringbro