I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.
I løbet af året afholdes mange arrangementer i FDF også i LD7, nogen arrangeres i samarbejde med LD8 og andre arrangementer kan også FDFere fra LD7 deltage, derfor har vi samlet en del af arrangementerne i vores kalender, som kan downloades. Men det anbefales også at følge med i Forbundets kalender. se og download landsdel 7 kalender her under
Se kalenderen i venstre side af skærmen.
download den herunder:
Blå Port
Information omkring Blå Port, indbydelse, tilmelding mv. findes på kursets egen hjemmeside: www.blaaport.dk
SING-IN
I 2012 vil vi afholde Sing-In i Næstved den 26. april, i Nykøbing F den 29. april - og på Midssjællands Efterskole (MSE) den 2. maj. Musikken er som altid klar og allerede i gang med at øve - så kom og vær med til årets Sing-In! Invitation med info om tid og adresser udsendes i slutningen af marts måned.
GEM - Grib Et Møde
Grib Et Møde (GEM) er et nyt tilbud til alle kredse i LD 7 og LD 8. Bag dette tilbud står en gruppe skrubskøre iderige unge FDFere, der enormt gerne vil give jeres puslinge, tumlinge, pilte eller væbnere en mødeaften de vil huske længe. Det eneste I skal sørge for som kreds/ledere er at børnene kommer, er til stede samt afhenter de arrangementsansvarlige på nærmeste station. Kan I klare dette, så vil folkene bag GEM sørge for at møde op på aftalte møde, de vil medbringe alle materialer samt stå for HELE mødet. Interesseret - så læs mere her
Rysensteen 3
Rysensteen 3 er afløseren for Børneryssen.
Den 3. i hver måned står FDFs 3 GEÅ-medarbejdere klar med et børnearrangement på Rysensteen, det koster kr. 15,00 pr. person at deltage, og man skal tilmelde sig 3 dage før. Tilmelding og spørgsmål sendes til rysensteen3@FDF.dk - se mere på www.FDF.dk/rysensteen eller her
Datoer for Rysensteen 3 i 2011/2012:
3. september 2011: for væbnere - GAK-GAK - kl. 11-14
3. oktober 2011: for pilte - Prøv Dine Grænser - kl. 18-20
3. november 2011: for puslinge/tumlinge - FDFs fødselsdag - kl. 17.30-19.30
3. december 2011: for væbnere - I Røg Og Damp - kl. 14-17
3. januar 2012: for seniorer - Chillax & Chailatte - kl. 19-21
3. februar 2012: for pilte - Pirater & Prinsesser - kl. 18-20
3. marts 2012: for puslinge/tumlinge - Legeland - kl. 17.30-19.30
3. april 2012: for væbnere - Alarm & Kaos - kl. 18-20
3. maj 2012: for puslinge/tumlinge - Vild Med Velcro - kl. 17.30-19.30
3. juni 2012: for seniorvæbnere/seniorer - Klar Til Ferie - Hygge - kl. 19-21
Lounge på Rysensteen
Lounge giver dig muligheden for at slappe af, samle kræfter og blive underholdt. Målgruppen er dig, der vil have et kulturelt tillæg til din dagligdag eller måske dit frivillige arbejde i en FDF kreds.
Lounge startede i foråret 2004 som et nyt kulturforum for voksne med tilknytning til FDF. Arrangementerne bliver hovedsageligt afholdt i undergrunden på Rysensteen, og alle over 18 år er mere end velkomne – FDFer eller ej.
Følg med i Lounge arrangementerne på facebook
Sæt allerede nu X i kalenderen lørdag den 26/5-12, hvor Væbnere og Ledere får en sjov og inspirerende dag med alle vennerne fra Landsdel 7. Info om tid og sted udsendes i løbet af april måned.