19/07 - 2010 09:52 Alder: 2 yrs

FDF-postkort fra 'Over There'

Kategori: Nyheder FDF.dk

 

FDF Århus 9. kreds er taget på sommerlejr med Boy Scouts of America

Foto: FDF Århus 9. kreds

Vi er langt væk – meget langt væk. I år er vi nemlig taget til USA. Væbnere, seniorvæbnere, seniorer og ledere er taget på sommerlejr med en gruppe spejdere. Gruppen tilhører Boy Scouts of America og hedder Troop 130.

Lejren vi er med på, er deres årlige sommerlejr. Her har de mange forskellige aktiviteter, der inkluderer alt fra sejlads, skydning til almindeligt lejrliv og diverse håndværk. På lejren bor vi i lejrområdet Broad Creek, der er lidt ligesom vores eget område, Sletten.

Vi ankom lørdag på lejren en dag før resten af lejren, så vi havde god tid til at få stillet op og gjort klar. Det var en lidt sløv dag lørdag og frem til søndag aften, hvor lejren startede uden så meget program og med masser af regn og mudder, men det var godt til at få klemt os sammen inde i hytten, hvor folk ret effektivt lærte hinanden at kende. Generelt går det super med at få nye venner herovre og især pigerne tiltrækker sig megen positiv opmærksomhed her på drengelejren! I går mandag startede vi så på de forskellige aktiviteter der er bygget op omkring spejdernes forskellige "Merit badges" (mærker). Der er alt fra læderarbejde til shotgun-skydning, så der er nok at tage fat på. Som noget ekstra er vi alle sammen fra Danmark tilmeldt deres program Lost Pines, der dybest set er en kæmpe tre timers strandfest med masser af fede vandaktiviteter hver aften. Det er superfedt og vandet er lækkert varmt. Vi var af sted for første gang i går og glæder os allerede igen til i aften, hvor de blandt andet snakker om at lave stort bål!

Udover lejren sammen med spejderne får vi også tid til at gå lidt på opdagelse i USA. Vi skal se Det Hvide Hus, Lincoln Memorial og mange af de andre store seværdigheder i Washington DC – og selvfølgelig også et amerikansk kæmpemall.

Troop 130 har også inviteret os til deres hjemby, Baltimore og vil vise os rundt og give os tips til, hvad vi skal se.

Turen, der snart er slut har været startskuddet til et fast udvekslingsprojekt mellem os og USA. Planen er, at amerikanerne kommer og besøger os på landslejren i 2011.

Stor hilsen fra FDF Århus 9. kreds!


 

 

NyhederNyheder

Her kan du læse de seneste nyheder om alle de spændende ting der sker i FDF.

FDF-nyheder er store og små nyheder fra det ganske FDF-land.

Ansvarshavende for FDF-Nyheder er FDFs kommunikations-medarbejder, Jimmy Damsgård, damsgaard@remove-mefdf.dk

 

LEGE

Urtepotteløb

Tonselege

Lav stylter af urtepotter ved at sætte en snor rundt om træpinden og snoren op gennem hullet i urt…

LØB

Menneskebowling

Tonse

10 halvliters sodavandsflasker sættes op som til bowling. En person ligger på skateboardet og sigt…

KOGEBOGEN

Indisk kabob

Tilbehør: Ris og salat. Mariner kødet i så lang tid som muligt (1-24 timer). Fordel kødet på 1…

SKETCH

Glarmesteren

Roller: Frue, mand, en lille dreng

Sketchen: Fruen sidder i køkkenet, da der lydder et vældigt brag.

undefinedSketchdatabasen

FDFs forbundskontor   |   Rysensteensgade 3   |   1564 København V.   |   Tlf.: 33 13 68 88   |   E-mail: FDF@remove-meFDF.dk