15/04 - 2011 12:41 Alder: 1 year

FDFere bruger flere frivillige timer

Kategori: Nyheder FDF.dk

Af: Jacob Zakarias Larsen

Undersøgelse sætter fokus på frivilligt arbejde

22.400 frivillige timer bruger de 160 frivillige medarbejdere på påskens FDF-kurser for unge. Det svarer til 13 fuldtidsstillinger, som de bruger på at give andre unge FDFere en god oplevelse og uddannelse.

  

Imponerende, men ikke overraskende

Frivillige ledere i FDF lægger hver uge mange timers frivilligt arbejde. Sammenlignet med andre af landets ungdomsforeninger, så lægger FDFere også flere. Hver tredje FDFer bruger 6-10 timer om ugen på frivilligt arbejde og en femtedel svarer, at de bruger mere end 11 timer om ugen. Sammenligner man med gennemsnittet i de andre organisationer i undersøgelsen, så lægger en fjerdedel 6-10 timer om ugen og lidt over en tiendedel lægger mere end 11 timer om ugen.

Tallene stammer fra en ny, stor undersøgelse som Dansk Ungdoms Fællesråd har lavet blandt sine 70 medlemsorganisationer. Den viser også at de frivillige i landets ungdomsforeninger bruger i gennemsnit 5,7 timer om ugen på frivilligt arbejde.

 

Ulrich Piltoft, generalsekretær i FDF er imponeret, men ikke overrasket over undersøgelsen.

- Undersøgelsen viser, hvad vi egentlig godt vidste, at der hver uge bliver lagt mange frivillige timer på at give børn og unge nogle store FDF-oplevelser. Men når man begynder at lægge tallene sammen, som eksempelvis på et påskekursus, så bliver det virkelig tydeligt, hvilken indsat de frivillige yder, siger Ulrich Piltoft.

 

Frivillige brænder for sagen

Martin Diget Aamann er kursusleder på det største af FDFs kurser for unge. Når han onsdag eftermiddag i påsken sammen med sine 100 medarbejdere tager imod de 405 teenagere, så er han ikke i tvivl om, den store rolle de frivillige medarbejder spiller.

- Nøglen til de fede oplevelser ligger i de engagerede og kompetente frivillige medarbejdere. Gennem deres nærvær oplever vores deltagere rollemodeller, der brænder for noget. De har noget på hjerte og lægger kræfter i at formidle det til netop de unge mennesker de står overfor. Det kan vi se virkelig betyder noget for vores deltagere. De mærker entusiasmen og begejstringen hos medarbejderne og lader den smitte af på dem selv og i sidste ende er det der at det fantastiske fællesskab opstår, sige Martin Diget Aamann kursusleder.

 

Læs mere om DUFs undersøgelse her.


 

 

NyhederNyheder

Her kan du læse de seneste nyheder om alle de spændende ting der sker i FDF.

FDF-nyheder er store og små nyheder fra det ganske FDF-land.

Ansvarshavende for FDF-Nyheder er FDFs kommunikations-medarbejder, Jimmy Damsgård, damsgaard@remove-mefdf.dk

 

LEGE

Urtepotteløb

Tonselege

Lav stylter af urtepotter ved at sætte en snor rundt om træpinden og snoren op gennem hullet i urt…

LØB

Stolestafet

Samarbejde

Hvert hold får en stak stole (færre end der er deltagere på holdet). Holdets opgave er nu et komm…

KOGEBOGEN

Indisk kabob

Tilbehør: Ris og salat. Mariner kødet i så lang tid som muligt (1-24 timer). Fordel kødet på 1…

SKETCH

Glarmesteren

Roller: Frue, mand, en lille dreng

Sketchen: Fruen sidder i køkkenet, da der lydder et vældigt brag.

undefinedSketchdatabasen

FDFs forbundskontor   |   Rysensteensgade 3   |   1564 København V.   |   Tlf.: 33 13 68 88   |   E-mail: FDF@remove-meFDF.dk