Hvis børnene ikke kommer til FDF eller til spejderne, så må FDF og spejdere komme til børnene. I Århus har DDS, KFUM spejderne, De Grønne Pigespejdere og FDF fået 120.000 kr. til ”Den mobile spejderhytte”. Den mobile spejderhytte består af en større kassebil, der kører ud til udsatte boligområder og laver aktiviteter for børn og unge der. Tanken er også at bilen komme ud til spejdergrupper og FDF-kredse, der har lyst til at blive udfordret aktivitetsmæssigt.
Michael Würzt fra FDF Aabyhøj har været med til at udvikle projektet. Han forklarer, at bilen bemandes med en række unge spejdere og FDFere, der hver i sær udbyder den aktivitet, de selv brænder for.
Samarbejde med spejderne
- Vi har fået øjnene op for, hvilke nye muligheder det giver at profilere vores aktiviteter sammen. Vores vision er at udbrede kendskabet til spejdernes kerneværdier blandt en ny målgruppe. Vi ønsker, at endnu flere børn og unge i Århus får en positiv oplevelse af at være en del af det fællesskab, vi tilbyder, siger Michael Würzt.
Verdensmester i leg
Bilen bemandes med en række unge spejdere og FDFere, der hver i sær udbyder den aktivitet, de selv brænder for, så aktiviteterne den enkelte dag, afhænger af, hvem der bemander bilen.
- I FDF mener vi, at vi er verdensmestrer i at lege, så dette er en oplagt mulighed for at vise dét, og meget andet, sammen med de andre korps, siger Michael Würzt
Vil du vide mere om projektet eller har du lyst til at deltage i det, så kan du kontakte Michael Würzt, 23 34 46 36 eller på mail michaelw@fdf.dk
Læs og så DUFs nyhed om projektet
her.

Her kan du læse de seneste nyheder om alle de spændende ting der sker i FDF.
FDF-nyheder er store og små nyheder fra det ganske FDF-land.
Ansvarshavende for FDF-Nyheder er FDFs kommunikations-medarbejder, Jimmy Damsgård, damsgaard@fdf.dk
Tonselege
Tovet lægges ud i en cirkel på gulvet/jorden. Alle deltagere tager hinanden i hænderne og dann…
Samarbejde
Hvert hold får en stak stole (færre end der er deltagere på holdet). Holdets opgave er nu et komm…
Tilbehør: Ris og salat. Mariner kødet i så lang tid som muligt (1-24 timer). Fordel kødet på 1…
Glarmesteren
Roller: Frue, mand, en lille dreng
Sketchen: Fruen sidder i køkkenet, da der lydder et vældigt brag.
FDFs forbundskontor | Rysensteensgade 3 | 1564 København V. | Tlf.: 33 13 68 88 | E-mail: FDF@FDF.dk