Tekst og foto – Thomas Heie Nielsen
FDF Helsingør 1. kreds har været på sommerlejr og tanket fælles oplevelser. Som altid var intet som det plejer.
Globale og lokale turister.
Menuen for dette års lejr var global jordomrejse krydret med lokale oplevelser. Vi kom i ugens løb, til at besøge så fjerne steder som Zambia, Italien, Kina, Australien og USA, men der var også lokale oplevelser på programmet. Mandag bød for eksempel på en tur til Sagnlandet Lejre, en historisk perle med udfordringer og oplevelser - stedet kan varmt anbefales til sommerlejrbesøg. Her kom alle sanser i brug. Får og geder blev krammet, der blev hugget brænde med jernalderøkser og gruttet korn til mel, som herefter blev bagt til sprøde oldtidsgrovkiks. Det helt store gys kom, da vi besøgte offermosen - en spændende og dyster mose, hvor oldtidsbeboerne ofrede husdyr og afgrøder.
”Tændte cigarer må ikke medbringes i vognen”
Vi besøgte også den nyrestaurerede Roskilde Domkirke, hvor vi deltog i en dejlig, afslappende meditationsandagt. Torsdag bød på et besøg på Sporvejsmuseet ved Skjoldenæsholm. Vi blev hentet i en gammel bus, mødte engagerede vognstyrere og kørte rundt i de flotte, gamle vogne, hvor gamle emaljeskilte gjorte os opmærksom på: ”Spytning forbydes” og ”Tændte cigarer må ikke medbringes i vognen” – det respekterede vi selvfølgelig.
Tæt på naturen og egne grænser
I løbet af ugen var der også indlagt en hike, hvor pilte, væbnere, seniorvæbnere og seniorer skulle klare sig på helt egen hånd og se, om de havde fod på kort og det moderne samfunds kompas: en gps. Sovepose, dolk og tandbørste blev pakket i rygsækken, vandrestøvlerne snøret og hytten blev forladt i et døgns tid. Hiken gav mulighed for at komme helt tæt på naturen og sine egne grænser, som bliver flyttet lidt på sådan en tur. Natten blev tilbragt under åben himmel eller i bivuak ved Avnsø.
Masser af oplevelser og nul jetlag
Hjemme på lejren gik tiden med blandt andet at lave mad på bål, afholde vandkamp, opfordre til hulebygning og at snuppe en svømmetur i Avnsø – en af Sjællands reneste søer. Lejrens mest populære gæst var den lokale post. Børn og ledere ventede hver dag med spænding og håbede, at der var post hjemmefra. Lørdag landede vi – små som store – i Helsingør efter en vild og anderledes uge. Så vidt vides var der ikke nogen, der fik jetlag af den store rejseaktivitet.

Her kan du læse de seneste nyheder om alle de spændende ting der sker i FDF.
FDF-nyheder er store og små nyheder fra det ganske FDF-land.
Ansvarshavende for FDF-Nyheder er FDFs kommunikations-medarbejder, Jimmy Damsgård, damsgaard@fdf.dk
Tonselege
På asfalt tegnes med kridt et stort troldehoved (på anden grund markeres med tov), som alle deltag…
Samarbejde
Hvert hold får en stak stole (færre end der er deltagere på holdet). Holdets opgave er nu et komm…
I stedet for fiskefiletter kan bruges 1 kg torsk, helleflynder eller anden lys fisk. Smør en form …
Glarmesteren
Roller: Frue, mand, en lille dreng
Sketchen: Fruen sidder i køkkenet, da der lydder et vældigt brag.
FDFs forbundskontor | Rysensteensgade 3 | 1564 København V. | Tlf.: 33 13 68 88 | E-mail: FDF@FDF.dk