Adam og Eva, Abraham og Isak og Moses i Egypten bliver sprællevende for tusinder af børn og unge på FDF Landslejr 2011 i juli. I samarbejde med Bibelselskabet uddeler FDF 5000 bibeltegneserier i den actionfyldte, japanske mangastil på landslejren på Sletten ved Himmelbjerget
”Manga Mosebøg” står der på ryggen af 5000 Manga Mosebøger, som Bibelselskabet har fået trykt i Japan. En uheldig fejl begået af den japanske trykker, som ikke kan dansk. ”Men hvis I kan bruge bøgerne til noget alligevel, så sender jeg dem gerne til Danmark”. Det tilbud har FDF og Bibelselskabet taget imod. Og derfor uddeles 5000 gratis Manga Mosebøger med den lille trykfejl på ryggen og et stempel indeni, så man kan se, at det er en gave, der ikke kan byttes.
Manga Mosebøgerne vækker begejstring hos FDF præst, Jacob Zakarias Larsen, der ser bøgerne som en god anledning til at give børn og unge et større kendskab til Bibelens store fortællinger:
”For mange børn kunne Moses lige så godt være en figur, Disney havde opfundet, og det, tror jeg, Manga Mosebøgerne kan være med til at ændre. Tegneserien er en anderledes måde at fortælle og oversætte nogle af de kristne grundfortællinger på, så de bliver en del af de historier, børnene bruger til at stykke deres egen fortælling sammen af. Jeg tror og håber, Manga Mosebøgerne kan være en dåseåbner til FDFernes nysgerrighed for Gud og de kristne fortællinger,” siger Jacob Zakarias Larsen.
FDF Landslejrens præster uddeler Manga Mosebøgerne i 10 små forkyndelseslaboratorier, hvor deltagerne kan prøve forskellige aktiviteter og deltage i quizzer. FDF regner med, at der i alt kommer 25.000 børn, unge, forældre og andre besøgende forbi landslejren, mens den finder sted.
Bibelselskabets generalsekretær, Morten Thomsen Højsgaard, er glad for at Manga Mosebøgerne kan blive brugt til et godt formål og bidrage til den store FDF Landslejr:
”En landslejr i FDF er fuld af energi, drama og liv. Det samme er Manga Mosebøger med Bibelens fantastiske fortællinger fra Skabelsen over Noas ark til Moses, der leder jøderne ud af Egypten. I Bibelselskabet er vi meget begejstrede for at kunne samarbejde med FDF om at dele bibelhistorien med børn og unge."
FDF Landslejr
Sletten ved Himmelbjerget
7.-15. juli 2011
Kontakt til Bibelselskabet:
Morten Thomsen Højsgaard, Generalsekretær, tlf. 40 17 84 16
Kontakt til FDF:
Jacob Zakarias Larsen, Kommunikationsmedarbejder og præst i FDF, tlf. 41 73 11 90
Pressebilleder og mere materiale om Manga-tegneserierne kan hentes på

Her kan du læse de seneste nyheder om alle de spændende ting der sker i FDF.
FDF-nyheder er store og små nyheder fra det ganske FDF-land.
Ansvarshavende for FDF-Nyheder er FDFs kommunikations-medarbejder, Jimmy Damsgård, damsgaard@fdf.dk
Tonselege
Tovet lægges ud i en cirkel på gulvet/jorden. Alle deltagere tager hinanden i hænderne og dann…
Samarbejde
Hvert hold får en stak stole (færre end der er deltagere på holdet). Holdets opgave er nu et komm…
Tilbehør: Melonsalat, 200 g brød fx. ciabatta. Rør kødet med salt og rør herefter 2 spsk vand,…
Glarmesteren
Roller: Frue, mand, en lille dreng
Sketchen: Fruen sidder i køkkenet, da der lydder et vældigt brag.
FDFs forbundskontor | Rysensteensgade 3 | 1564 København V. | Tlf.: 33 13 68 88 | E-mail: FDF@FDF.dk