18/01 - 2011 20:28 Alder: 1 year

Undervisningsministeren lytter og ændrer mening

Kategori: Nyheder FDF.dk

Af: Jacob Zakarias Larsen

Pressemeddelelse fra FDF

Foto: Thomas Heie Nielsen

FDF advarede på sit landsmøde i november 2010 om, at regeringens forslag til en ny folkeoplysningslov ville true mangfoldigheden og lukke flere foreninger. Undervisningsminister Tina Nedergaard har lyttet og vil ikke ændre i kommunernes lokaletilskud til foreningslivet.

 

Tirsdag den 18. januar meddelte undervisningsminister Tina Nedergaard, at hun ikke foreslår ændringer af lokaletilskudsreglerne, sådan som FDF og en række andre ungdomsorganisationer frygtede.

 

Siden efteråret har FDF og DUF forsøgt at få politikerne i tale og noget tyder på, at de har lyttet. Selvom intet endnu er besluttet, så håber FDFs formand, at undervisningsministerens svar til Folketingets uddannelsesudvalg betyder, at FDFere landet over kan fortsætte deres frivillige arbejde med børn og unge som hidtil, uden at skulle frygte for at blive sparret ihjel.

 

- Vi frygtede for mangfoldigheden i foreningerne, hvis kommunerne helt selv kunne prioritere, hvem og hvor meget, de ville støtte med. Måske ville kommunerne så nedprioritere det frivillige arbejde vi yder i FDF og andre kirkelige børne- og ungdomsorganisationer, eller stille krav om, at vi skulle løse sociale opgaver, som ligger uden for vores arbejdsområde, siger Preben Siggaard, formand for FDF.

 

 

Undervisningsministeren kaldt i samråd

Folketingets uddannelsesudvalg havde kaldt undervisningsminister Tina Nedergaard i samråd om Folkeoplysningsudvalgets rapport fra 2010. I rapporten står Kommunernes Landsforening bag et forslag, der betyder, at mange børne- og ungdomsforeninger kan miste en stor del af deres lokaletilskud.  I den forbindelse bad uddannelsesudvalget ministeren svare på følgende spørgsmål:

"Hvordan vil ministeren tage højde for den kritik, som en række ungdomsorganisationer inden for foreningsarbejdet har rejst, senest på DUF's delegeretmøde, om problemer ved at sænke kommunernes tilskud til lokaleleje?"

 

Undervisningsministerens svar, om at hun ikke vil pille med lokaletilskudsreglerne glæder FDFs formand.

 - Det er glædeligt, at undervisningsministeren og politikerne har lyttet til vores bekymringer og vi vil nu fortsætte den gode dialog om forslaget til den nye folkeoplysningslov, siger Preben Siggaard.


 

 

NyhederNyheder

Her kan du læse de seneste nyheder om alle de spændende ting der sker i FDF.

FDF-nyheder er store og små nyheder fra det ganske FDF-land.

Ansvarshavende for FDF-Nyheder er FDFs kommunikations-medarbejder, Jimmy Damsgård, damsgaard@remove-mefdf.dk

 

LEGE

Urtepotteløb

Tonselege

Lav stylter af urtepotter ved at sætte en snor rundt om træpinden og snoren op gennem hullet i urt…

LØB

Omvendt tøjkæde

Diverse

Som alm. tøjkæde bortset fra at tøjet skal tages på af en person. Altså én person skal have al…

KOGEBOGEN

Fiskefad

I stedet for fiskefiletter kan bruges 1 kg torsk, helleflynder eller anden lys fisk. Smør en form …

SKETCH

Glarmesteren

Roller: Frue, mand, en lille dreng

Sketchen: Fruen sidder i køkkenet, da der lydder et vældigt brag.

undefinedSketchdatabasen

FDFs forbundskontor   |   Rysensteensgade 3   |   1564 København V.   |   Tlf.: 33 13 68 88   |   E-mail: FDF@remove-meFDF.dk