Instagram din sæsonstart

I år skal I ikke bare dele sæsonstarts-oplevelser i kredsen. Del på Instagram og vær med i konkurrencen. 

06. Aug 2015
Mai Christensen

Når FDFere landet over snart trækker i forbundsskjorterne og indfinder sig til sæsonopstart, skal oplevelserne række langt ud over kredshusenes fire vægge. 2015 er nemlig officielt oplevelsesår i FDF, og det skal markeres med en konkurrence.

Det er derfor tid til at tage smartphonen op af skjorten og tage et billede, der viser netop din kreds' start på FDF-sæsonen 2015/2016. Upload billedet på Instagram med hastagget #FDFoplevelser, og du er med i konkurrencen.

 

Vilkår

Dit billede bliver vurderet ud fra, om der er børn og unge i FDF-skjorter eller andre FDF-symboler på billedet, hvor originalt og kreativt det er, og om det udstråler glæde, og derefter den billedtekniske kvalitet. 

Hver kreds må kun uploade ét billede. Hvis kredsen uploader flere billeder, er det kun det først uploadede billede, der er med i konkurrencen.

Konkurrencen løber fra 15. august til 15. september 2015. Vinderen kåres senest 1. oktober.

Har du spørgsmål til konkurrencen kan du kontakte medlem af Oplevelsesudvalget, Jannik Toft Andersen på mail jta@FDF.dk.