Hb-møde med temadebat om unges inddragelse

Når hovedbestyrelsen mødes den 26.-27. august, indbyder de alle til debat om unges deltagelse i FDFs udvikling.

18. Aug 2016

Hovedbestyrelsen mødes næste weekend til første møde efter sommerferien. Generelt kommer mødet til at handle om forberedelse til landsmøde, herunder forslag til udviklingsmål og budget.

Ungdomsrepræsentanterne samles i samme weekend og deltager i dele af mødet.

Lørdag byder hovedbestyrelsen inden for til en åben temadebat om unges inddragelse i FDF kl. 12.45 - 14.00. Alle er velkomne og man bedes tilmelde sig på FDF@FDF.dk senest onsdag. Debatten kommer til at dreje sig om, Hvordan vi kan sikre, at unge involveres mere i udviklingen af FDF? Hvilke tiltag kan være med til at sikre, at unge kan bidrage?

Mødet foregår på Rysensteen i København.