Historisk filmarkiv

Tag på tidsrejse til tidligere landslejre med Historisk Samling.

31. Oct 2015
Børge Schmidt

Historisk Samling på Sletten arbejder med at bevare filmisk materiale for eftertiden. Nu ligger en del af de gamle landslejrfilm online.

Et stort restaureringsarbejde

I forbindelse med 100-års jubilæet i 2002 blev filmen ”Med Gud, glæde og galskab” produceret og udsendt på video. Men i årene forinden var det gået et meget stort forarbejde med at få masser af film restaureret, renset og digitaliseret. Det skete blandt andet med hjælp fra Statens Filmarkiver, hvor der nu opbevares et halvt hundrede FDF-originalfilm fra 1906 og frem til 1960erne. Film fra 1970erne og 1980erne var heldigvis gemt som negativer, hvorefter der kunne laves helt nye film, der igen blev digitaliseret. Dertil kommer såkaldte smalfilm både fra landsforbundet og fra private.   

Gennem bevillinger fra dels landsforbundet og dels en række FDF-Samvirker er vi nået langt. Indtil nu er der anvendt ca. en kvart million kroner på disse ting! Meget er nu tilgængeligt, men der ligger stadig en del, som skal gennem nævnte proces. Og så er der film fra nyere tid, vi slet ikke har. Eller hvis de findes, er det ofte i en ret dårlig kvalitet. Det prøver vi løbende at råde bod på. 

Se filmene selv

Nu er en del af filmmaterialet lagt online, og man kan i den kommende tid forvente mere. Vi er meget glade for, at Peter Randorff Larsen fremover vil være tovholder for den del af Historisk Samlings arbejde. 

I denne omgang kan vi præsentere film fra den sidste Marselisborglejr i 1962. Lejrene fandt jo sted hvert femte år fra 1926.

Derefter følger Julsølejrene 1972, 1976 og 1981. De tre lejre have nogle fællestræk, som der kan læses om i præsentationerne.

Den første Julsølejr i 1967 arbejder vi på at få frem i en rimelig kvalitet.