Ny viden om frivillighed

De otte landsdelsledelser og hovedbestyrelsen deltog tidligere i marts i et oplæg om de seneste tendenser indenfor frivillighed og generationsforskelle i det frivillige engagement.

25. Mar 2023
Rasmus Lind

Lørdag den 11. marts mødtes de otte landsdelsledelser og hovedbestyrelsen samt FDFs forbundssekretærer og ledelse på Sletten. Et af programpunkterne var et oplæg om tendenser og generationsforskelle indenfor frivilligt arbejde med oplægsholder Inge Vahlgren, som er konsulent hos Ingerfair – et konsulenthus med fokus på frivillighed i civilsamfundet og en særlig opmærksomhed på, hvordan frivilligheden er under forandring.

I oplæggets første del, der handlede om nye tendenser i frivilligt engagement, præsenterede Inge Vahlgren deltagerne for seks udvalgte tendenser – nogle mere overraskende end andre. Fælles for tendenserne er, at de markerer en ændring i forhold til, hvordan frivillige tidligere har engageret sig i foreningslivet og andre typer frivilligt arbejde.

Frivillighed under forandring

En tendens, der vakte særlig opmærksomhed blandt deltagerne, har overskriften Livsprojekt vs. Mit liv. Inge Vahlgren forklarer, at tendensen marker et skift væk fra det livslange tilhørsforhold i én forening eller organisation.

- Tidligere engagerede man sig i højere grad i én organisation, fx fagbevægelsen, folkekirken, den lokale fodboldklub eller FDF-kredsen, og så var man medlem dér resten af livet. Nu er der kommet flere tilbud, vi kan engagere os i, og vi leder nu mere efter frivillige projekter, der passer ind i vores øvrige liv, siger hun.

Under overskriften Ingen udløbsdato vs. Tidsbegrænset præsenterede Inge Vahlgren en anden væsentlig tendens, som kan have stor betydning for den frivillige tilknytning til FDF-kredse og -arrangementer. Tendensen afspejler en virkelighed, for flere og flere har mange ambitioner for livet og dermed travlt med mange forskellige projekter. De kan eller vil derfor ikke binde sig til et langt engagement, fordi de ikke tør love, at de i sidste ende kan leve op til det.

 - Når frivillige i mindre grad tør binde sig til de lange engagementer, rejser der sig nogle spørgsmål for FDF. I er jo meget opmærksomme på relationerne mellem børn og voksne, så hvordan kan I gøre plads til nye frivillige, som kun kommer en gang imellem? Kan I finde nogle måder, hvor I kan sluse nye frivillige ind, og så lade deres engagement ændre sig over tid? Her må I også spørge jer selv, hvornår man som ny føler sig som rigtig frivillig, for jeres tradition for længerevarende medlemskaber kan måske opleves som en barriere, siger Inge Vahlgren.

Generationernes forskelle

Generationer inddeles typisk i nogle faste kategorier med udgangspunkt i fødselsåret: 

Mellemkrigsgenerationen - født før 1945
Babyboom-generationen - født 1945-1965
Generation X - født 1965-1980
Generation Y/Millennials - født 1980-1995
Generation Z - født 1995-2010

På tværs af personer inden for generationerne kan der identificeres en række særlige karakteristika – selvfølgelig med et vist overlap omkring årstallene, hvor generationerne skifter, og med store forskelle fra enkeltperson til enkeltperson.

Inge Vahlgren indledte denne del af sit oplæg med nogle brede pointer, som gælder frivillighed i alle generationer.

- Vi kan se, at det frivillige engagement er nogenlunde lige stort i alle generationer, men med en lille overvægt blandt dem, der er forældre. Og frivillige i alle generationer er åbne for, at man stiller krav til dem, fordi det kan opfattes som en anerkendelse af deres engagement og kompetencer, siger Inge Vahlgren.

Et særligt tema er interessant for den frivillighed, der udfoldes i FDF: orienteringen mod fællesskabet. Mellemkrigsgenerationen motiveres særligt af det fælles bedste og af at bevare det, der er bygget op, mens babyboomerne har et stort fokus på det sociale fællesskab. Derfor har personer fra disse generationer ofte langt engagement i samme forening eller organisation.

Individualiteten vinder frem

I generation X sker et skift, fordi alle livets aspekter – karrieren, familielivet, børneopdragelse, personlig fremtoning m.fl. – bliver meget vigtige, så de er under et stort tidspres. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at en frivillig indsats giver et socialt fællesskab, for den skal give større mening og bidrage til selvrealisering.

I generation Y træder ønsket om individualitet endnu tydeligere frem, og frivillige i denne generation vil skifte hurtigt rundt fra projekt til projekt i jagten efter steder, hvor de kan sætte deres eget præg. De skal oftere mindes om fællesskabets dybereliggende værdi.

Og i generation Z er efterspørgslen efter fællesskab for fællesskabets egen skyld tilbage – ligesom hos babyboomerne. For frivillige i denne generation er det til gengæld vigtigt at de får tydelige rammer og umiddelbar sparring og feedback. 

Oplægget gav landsdelsledelserne og hovedbestyrelsen ny viden, og konkret inspiration som et afsæt for det konkrete arbejde med udviklingsmålet Engagerede voksne.