Nyt materiale til puslingearbejdet

Nyt puslingemateriale er på vej. I kan nu bestille det fysiske materiale. Senere vil det kunne fås digitalt. 

22. May 2023
Jasmin Palander Sørensen

Foto: Christian Kyed

I uge 20 tikkede en mail ind hos en række kredse.
Disse kredse havde enten:

  • deltaget i modulet ‘Vi vil have et puslingehold efter sommerferien’ ved FDF Lederkursus eller
  • tilkendegivet i kredsundersøgelsen at kredsen overvejer at opsplitte puslinge-tumlingeholdet eller opstarte et puslingehold.

De blev tilbudt en pakke, som indeholder to plakater og et hæfte.

Med hvad med jer? Vil I også have materialer til puslingearbejdet?

  • Plakaterne er to forskellige plakater, som I kan bruge til at sætte fokus på jeres puslingearbejde internt i kredsen.
  • Hæftet er lavet til helt nye FDF-ledere. I hæftet kan man læse om, hvad en pusling er, hvordan et godt møde kan være skruet sammen og så er der otte mødebeskrivelser med aktivitet, leg, andagt mm. - lige til at gå til.


Både plakaterne og hæftet kommer også til at være tilgængeligt på Trykkeriet og det bliver muligt at bestille flere plakater.

Opkald fra din forbundssekretær og flere muligheder

Jeres forbundssekretær vil også tage kontakt til dig. Opkaldet handler både om at høre, hvor langt I er med en eventuel opstart og hvilke behov for understøttelse I har i den forbindelse. Jeres forbundssekretær vil også fortælle om mulighederne for yderligere hjælp og sparring. 

Bestil materialet her!

Hvis din kreds også ønsker materialerne eller opkaldet fra forbundssekretæren, så send en mail til forbundssekretær Henriette Løgstrup på hl@fdf.dk.