Ny sommerpulje åbner

Ny sommerpulje for foreninger giver støtte til aktiviteter over sommeren.

30. Jun 2020
Mia Fanefjord Hansen

Foto: Lars Bertelsen

Fra i dag kl. 16 kan kredse søge DUFs nye sommerpulje for foreninger, der skaber aktiviteter og oplevelser for børn og unge over sommeren. Puljen indeholder 7,1 mio. kroner og kan søges af lokalforeninger i DUFs medlemsorganisationer, herunder FDFs kredse.

Kredse opfordres til at søge midler gennem sommerpuljen til afholdelsen af sommerlejre og andre aktiviteter i sommerperioden.

 

For sommerpuljen gælder følgende:

  • Kredse kan søge støtte til aktiviteter, der afholdes i perioden 19. juni - 31. august.
  • Kredse kan søge støtte til at afholde aktiviteter - eller deltage i nationale aktiviteter - uden deltagerbetaling.
  • Kredse kan søge støtte til både kommende aktiviteter og aktiviteter, som allerede er afholdt inden for perioden.
  • Der kan ikke søges støtte til aktiviteter med deltagerbetaling.
  • Der er ingen grænse for, hvor meget man kan søge, men DUF kan bevilge et mindre beløb end det søgte.

 

Puljen har to ansøgningsrunder. Første frist er 8. juli. Læs mere om ansøgningskriterier her og søg puljen på DUFs hjemmeside:

 

Ekstra midler til nødpulje

Ud over sommerpuljen modtager DUF yderligere 6,7 mio. kroner til forårets nødpulje, som dermed udvides og genåbner for ansøgninger. Her kan kredse søge om støtte til dækning af corona-relaterede økonomiske tab.

Nødpuljen forventes at genåbne umiddelbart efter sommerferien.