Tre timer der gør en verden til forskel

Den 11. marts holder Folkekirkens Nødhjælp sogneindsamling. Mangler du en god idé til en optakt, kan du her få inspiration til møder for hele kredsen. 

04. Dec 2017

Signe Lundgreen er uddannet pædagog og er til daglig leder i FDF Gug.

Signe Lundgreen fra FDF Gug har lige så længe, hun kan huske, brugt tre timer årligt på at samle ind til mennesker i nød. Da hun selv blev leder, var det derfor naturligt også at engagere sine egne puslinge.

-Som ledere gør vi en stor forskel for børn og unge, men jeg vil også lære børn, at de kan gøre en forskel i verden, siger hun og fortsætter: 

-Som optakt laver vi derfor et møde, hvor børnene lærer, hvordan det er, at være barn i et uland. Børn i Danmark har deres eget legetøj meget kært, så når de lærer, at der er børn i verden, der ikke har råd til legetøj, bliver de berørte.

Særlige aktiviteter

-Til mødet laver vi derfor aktiviteter, der på en konkret måde viser børnene, hvordan ulige adgang til sundhed og uddannelse skaber ulige vilkår for menneskers liv. Og hvert år oplever vi, at børnene efterfølgende er mere motiveret til at gøre en forskel for andre børn i verden, siger lederen fra FDF Gug. 

Et uretfærdigt kredsmøde

Mellem 800-900 millioner mennesker lever i dag under fattigdomsgrænsen, og mange af dem lever i Afrika. Værst er det syd for Sahara. Her har mennesker i fattige områder typisk ikke adgang til lægehjælp eller gode uddannelser. Det har en direkte påvirkning deres muligheder i livet.

Faktisk er der nok ressourcer i verden til at udrydde fattigdom og sult, men vi har endnu ikke lært at dele. Derfor har det stor betydning, om man fødes i det fattige Malawi eller er heldig og fødes i Danmark.

Folkekirkens Nødhjælp vil gerne sætte fokus på mennesker i nød og uligheder i verden. Det gør man blandt andet ved den årlige sogneindsamling. Som optakt til indsamlingen kan man her finde inspiration til lege og yderligere materiale.

Det uretfærdige uddannelsessystem

Fortælling: I dag kommer ni ud af 10 børn i skole. Der er dog stor forskel på kvaliteten af den uddannelse, børn får, og det kommer til at have en indflydelse på deres muligheder senere i livet.

Regler: Del børnene op i to. Giv den ene gruppe pap, gode sakse, tape og limstifter. Den anden gruppe skal have tyndt papir. Bed så børnene om at lave huse af det udleverede. Holdet med flest flotte paphuse vinder runden. Efter 1. runde kan grupperne bytte materialer. Legen illustrerer, hvordan den enkelte skoles ressourcer har en indflydelse på elevens præstationer

Tid: 30 minutter 

Sygdomstagfat

Fortælling: Nogle af de største udfordringer i Afrika er malaria, HIV og sult. Selvom der er medicin til at bekæmpe sygdommene, så er vejene så dårlige nogle steder i Afrika, at medicinen ikke kan komme frem til alle landsbyer. Får man ikke medicin, kan man derfor hurtigt blive meget syg eller dø.

Regler: Der er to til fangere, der hver symboliserer HIV, sult eller malariamyg. Bliver man ’taget’ af fangerne, får man en sygdom eller et handicap. Man kan godt få flere sygdomme på samme tid.

Sygdomme/handicaps

Sult: Man skal gå i stedet for at løbe, fordi man ingen energi har. Hvis man er ramt af sult, kan man blive ”kureret”, hvis man når hen til hospitalet uden at få andre sygdomme

HIV: Man skal gå baglæns, og derfor kan man nemt blive ramt af andre sygdomme. Dem med HIV skal gå baglæns hen til hospitalet, medmindre deltageren bliver ramt af malaria på vej derhen

Malaria: Sætte sig på hug. For at blive kureret skal man følges hen til hospitalet af to andre spillere. Man er i helle, når en anden venter ved en, der har malaria, og når alle tre går mod hospitalet. Når man har været på hospitalet mister man alle sygdomme og sult. Fangerne har vundet, når alle har en sygdom.

Læring: Bliver man ramt af en sårbarhed i Afrika, bliver man mere udsat for andre sygdomme. Sult gør mennesker mere modtagelige overfor sygdomme. Når man er syg, så har man ofte svært ved selv at komme til hospitalet, men i Afrika hjælper familie og lokalsamfund ofte så godt de kan for at den syge kan få adgang til lægehjælp.

Tid: 30 minutter  

Ressourcestafet

Materialer: Tre spande, en stor plastiksæk med mange papirbolde af avispapir, poser med ris i.

Forberedelse: En sæk fyldes med avispapirsbolde (brug evt. tape). Sækken stilles op for enden af en fem meter lang bane.

Regler: Børnene deles op i tre grupper, der repræsenterer landene Kina, Danmark og Malawi. Landene skal i en stafet transportere papirbolde (ressourcer) fra sækken og til deres eget land, som er repræsenteret ved en spand, de har i starten af banen. Det gælder om at få flest papirbolde.

Benspænd: Landene har forskellige forudsætninger for at få fat i boldene. I Kina er børnene bundet sammen to og to på fødderne pga. den politiske kommunisme i landet. Kina må tage to bolde af gangen, fordi de er et land med hurtig vækst.

Malawi: Den, der løber skal balancere med risposer på hovedet.

Danmark: Danmark må løbe almindeligt og har ingen forhindringer i stafetten.

Vinderen er det land, der har flest papirbolde, når legen er slut.

Læring: ressourcesækken symboliserer verdens ressourcer. Legen synliggør, hvordan landene har forskellige forudsætninger for at få ressourcerne og få udviklet deres land. Legen viser også, at landet du er født i har en påvirkning på de muligheder, du har i livet.

Tid: 15-20 minutter 

Vandstafet (Deltagere: 6-16)

Fortælling: I Afrika bruger kvinderne flere timer om dagen på at hente vand. Derfor er der mange kvinder og piger, der ikke har tid til at have et arbejde eller gå i skole. Mange må gå helt op til 10 km for at hente vand, som de bærer i en spand på hovedet.

Regler: Legen skal udføres som en stafet. Deltagerne bliver inddelt i 2-3 hold, der har hver sin bane med en længde på 10 meter. For enden af hver bane står en balje vand.Hvert hold får et glas med en sort streg på eller markering med tape, som står ved start. Det gælder om for holdet at hente vand i stafetten og fylde deres eget glas op til markeringen. Holdene får et sugerør hver, som de må bære vandet i. Når vandet fra sugerøret er tømt ned i glasset, får den næste i køen sugerøret og må løbe. Legen slutter, når et hold har fyldt glasset op med vand til markeringen.

Giv legen et twist: Gør det ene holds sugerør kortere end det andet. Holdet med det længste sugerør er forudbestemt til at vinde.

Læring: Legen viser, at vand er en begrænset ressource i Afrika, og alle mennesker ikke har lige adgang til vand. Derfor illustrerer legen, hvordan uligheden i adgang til ressourcer påvirker menneskers dagligdag og mulighed for at have tid til uddannelse og arbejde.

Tid: 20-25 minutter

 

Minefeltet

Materialer: garn, teltpløkker eller malertape.

Fortælling: En mine er en lille bombe, som er gravet ned i jorden. I gamle dage, da der var krig i Angola blev mange af disse miner gravet ned. Mange af minerne ligger endnu ude på landet i Angola, hvilket er livsfarligt for lokalbefolkningen. Mange mennesker arbejder på at rydde minerne blandt andet Folkekirkens Nødhjælp.

I denne aktivitet gælder det om komme igennem et minefelt uden at ramme minerne.

Regler: På jorden gulvet eller gulvet er der lavet en bane, der består af firkanter. Størrelsen kan være 4x6 felter. Banen kan laves af malertape indenfor eller med garn og teltpløkker udenfor.

Et barn skal gå fra felt til felt over til den anden side af banen, eller så langt han/hun kan uden at træde på en mine. Det er kun lederen, der ved, hvor minerne er, fordi han/hun står på den anden side af banen med kortet over minerne (krydserne på kortet). Man kan lave sin egen version, som kan være sværere eller lettere at komme igennem.

Den første på holdet starter med at forsøge at finde vejen over kortet ved at gå fra felt til felt. Når personen rammer en landmine, skal lederen sige ”boom!”, og så må personen gå tilbage i køen og så er det den næstes tur. Rammer personen ikke en mine, kan han/hun fortsætte. Holdet kan hjælpe hinanden til at huske, hvor minerne ligger.

Læring: Angola er et af de lande med flest landminer. Minerne stammer fra deres 27 år lange borgerkrig, som endte i 2002. Hvert år bliver mennesker lemlæstet og slået ihjel af minerne, som ikke er blevet fjernet siden krigen.  Minerne påvirker menneskers mulighed for at dyrke jorden til deres landbrug og mulighed for at bevæge sig frit. 


Slut med at spørge børnene 

Som afslutning kan I spørge børnene, hvad de har lært gennem aktiviteterne. Evt. diskutere, hvordan man kan fordele verdens ressourcer på en rimelig måde. Der er nemlig nok ressourcer af vand, mad, penge til at skabe et velfungerende uddannelsessystem eller sundhedsvæsen, men ressourcerne er fordelt urimeligt, da nogle mennesker har langt mere end andre. 

Det er nemlig sådan, at 1% af verdens mennesker ejer halvdelen af hele verdens ressourcer mens 3,5 milliarder af verdens mennesker ejer 3% af verdens ressourcer.