Vi kan ikke mindes, at der i nyere tid har været flere deltagere til en generalforsamling i FDF Odense 3. Så tak til alle jer, der dukkede op! Det er meget tilfredsstillende, at så mange havde lyst til at debattere kredsens liv og fremtid med os i bestyrelsen.

Referatet (som er blevet godkendt af formand og dirigent) er vedhæftet denne nyhed. Så læs endelig alle detaljer, hvis du synes om sådan noget.

I kort form er her hovedpunkterne:

  • Vi vedtog en kontingentstigning, så medlemmer fremover betaler kr. 500 pr. halvår med opkrævning i marts og september.
  • Hele bestyrelsen blev genvalgt - og vi lægger os i selen for at gøre det tydeligere, hvem der er på valg hvilke år.
  • Vi har et fint aktivitetsniveau af ture - både alene og sammen med venskabskredsene i Odense. Følg gerne kalenderen.
  • Vi tager gerne imod økonomisk støtte. Helst gennem landsforbundet FDF.

Vi ses i løbet af året!

På bestyrelsens vegne,

Martin Bo Hermansen

Referat af demokratisk årsmøde 2019

Her finder du referatet som pdf