Puslinge og tumlinge stævne 12. maj
18.04.2012Billeder fra puslinge og tumlinge stævne i Glyngøre er lagt ind på hjemmesiden .
I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er bl.a. friluftsliv, musik og leg.
Billeder fra puslinge og tumlinge stævne i Glyngøre er lagt ind på hjemmesiden .
Så er du hjertelig velkommen!!
For at blive medlem af FDF Snedsted behøver man ikke at være en super "friluftsnørd" med kæmpe overarme. Der er plads til alle i FDF bare man opfører sig ordentlig over for sine kammerater og sine ledere.
For at blive medlem skal du, eller nok nærmest en af dine forældre kontakte kredslederen eller en af klasselederne. Så vil du få at vide, hvor din klasse holder møde, og hvornår du kan starte. Se under "" kontakt "
Du kan selvfølgelig også bare møde op til møderne, hvis du f.eks. kan følges med nogle du kender.
Du kan være medlem gratis de 2 første måneder inden vi sender dig et giroindbetalingskort.
Det koster 250 kr. at være medlem et halvt år.
FDF er delt op i forskellige alderstrin, der laver aktiviteter for lige netop din alder!
Bemærk at puslinge og tumlingeklasse holder møder samen og har de samme ledere.
PUSLING Børnehave-1.klasse Mødetid tirsdag 18.30 -20.00
Puslinge er FDFs spilopmagere. Lige startet i skolen, og fuld fart på. Puslinge laver dukketeater, stearinlys, bygger huler, får historier og meget meget mere. Puslingerne i Snedsted FDF er meget udendørs på vores dejlige naturgrund. Sommetider laver de også spændende ting som at være oppe i kirketårnet midt om natten og gå ture og lave mad på bål.
TUMLING 2.-3. klasse Mødetid tirsdag 18.30 - 20.00
Som tumling skal du til at lave snobrød over bål, og er selv med til at tænde det. Du kommer også på løb og du lærer måske hvordan man ringer 112 hvis der sker en ulykke. Hvis du ikke som pusling har været på besøg på den lokale brandstation, sker det nok nu. Tumlingerne er også rigtig meget udendør
PILT 4.-5. klasse Mødetid tirsdag 18.30 - 20.30
Pilte snitter i træ, laver bål, og lærer så småt at bygge med rafter. Det er også som pilt du kommer på længere ture, og du sover måske under åben himmel, når I er på lejre. Pilte er til fantasi og farver og de kan lege alt lige fra indianer til Harry Potter. En pilt er også gammel nok til at lave sin egen snittekniv og bruge den hvis du altså har taget dolkemærket...
VÆBNER 6.-8. klasse Mødetid tirsdag 18.30 - 20.30
Som væbner er du en rigtig raftebygger, og kommer meget tæt på naturen, hvor du sover i bivuak, og løber efter kompas. Du kommer med på FDFs landslejr sammen med 12.999 andre, der finder sted hvert femte år, og du er selv med til at planlægge klassemøderne. Hvis vi laver fjeldture til Norge er det selvfølgelig også de store der kommer med.
FDFs formål from FDF Portal on Vimeo.