Velkommen til
FDF Stoholm

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden for sjov.

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

Ny fane skænket af Dannebrogssamfundet og Lions Fjends.

Vi mødes hver mandag

Puslinge: Klokken 16.30-18.00

Tumlinge: Klokken 16.30-18.00

Seniorvæbner: Klokken 16.30-18.00

Alderstrin: 0-3 klasse + 7-8 klasse.

Husk: De 3 første gange er gratis, så kig forbi og se, hvad vi laver hos FDF Stoholm

Hos os sætter kun fantasien grænser, så får vi en ide, skal den selvfølgelig afprøves.

Her bor vi

  • FDF Stoholm
  • Tastumvej 18B
  • 7850 Stoholm Jyll

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores kredshus.

Vi bor ved siden af Revas, klik her for rutevejledning

Nyheder fra kredsen

Her er fællesskabet i fokus

En lille video om fælleskabet i FDF.


10 Facts om FDF

10 facts er lavet af RøgvenderRapporten, sjove YouTube videoer.


FDF og Spildopmagerne

Spildopmagerne består af FDF Stoholm og tre andre foreninger, der hjælper hinanden med at sælge genbrugsting, som folk har været venlige at donere til os.

Indtægten fra salget er vigtig for FDF Stoholm, den sikrer en lav kontingent og at vi kan få nogle af vores ønsker opfyldt.

Åbningstid: Lørdag kl. 10 – 12. Hammeren 3 i Stoholm.

Sille, Sigurd og klubben

I FDF er vi vilde med gode historier, derfor har vi skabt Sille og Sigurds univers, det er små letlæselige bøger, hvor vi følger Sille og Sigurd, når de møder riddere, dinosaurer og oplever en masse spændende ting.
Bøgerne og det tilhørende materiale, bruger vi bl.a. til at skabe spændende kredsmøder.

FDF Stoholm har Danmarks eneste Sille og Sigurd klub.