Det var en flok forventningsfulde ledere og seniorvæbnere, der mødtes på parkeringspladsen ved Odense Congress Center for at sætte kursen mod Østrig, hvor vi skulle tilbringe den følgende uge i selskab med en masse andre FDF’ere.
Efter en busrejse på 22 timer nåede vi endelig frem til Tiroler Pfadfinderzentrum i Igls ved Innsbruck, hvor vi skulle have vores base. Her er der både toilet og bad, ligesom vi dagligt hentede ingredienserne til vores mad fra lejrledelsens hus, så der var ikke meget andet at gøre end at suge det hele til sig. Med den efterhånden store rutine fik vi hurtigt etableret vores lejrplads, og så kunne vi ellers gøre klar til de næste dages mange oplevelser i området.
Oplevelser
Landsdelen havde arrangeret ture i området, og vi skulle ikke gøre andet end at vælge, hvad vi kunne tænke os at lave. Flere af oplevelserne blev vi kørt til i bus, og andre var så tæt på lejrpladsen, at vi kunne gå dertil.
Vi var blandt andet på besøg i en mere en 500 år gammel sølvmine 800 meter inde i et bjerg, og det var en stærk oplevelse at fornemme, hvordan arbejdet foregik med de primitive værktøjer, der var til rådighed dengang.
Den følgende dag drog vi til Stubaier Gletscher, der ligger i 3210 meters højde. Den tynde luft var lidt af en udfordring, da vi skulle op ad trappen til en udsigtsplatform, men ikke desto mindre var der kræfter til en kort vandretur omkring en af liftens mellemstationer, da vi var på vej ned. Dette var en af de store naturoplevelser i et terræn og med forhold, der er så vidt forskellige fra det, vi kender.
Endnu en vandretur blev det til dagen efter, da vi gik langs med floden, der får sit vand fra Grawa-vandfaldet, som er det bredeste vandfald i de østlige Alper. Endnu en gang oplevede vi, hvordan naturens kræfter og styrke er noget mere voldsomme her, end vi er vant til.
Da vi mente, vi også måtte være lidt kulturelle, tog vi den næste dag til storbyen Innsbruck, som vi i øvrigt kunne betragte fra vores lejrplads, der godt nok ligger 8 km kørsel fra byen, men altså også omkring 500 meter højere oppe. Her var der tid til shopping og besøg på café og McDonald’s, inden vi sluttede dagens program af med at tage til badesøen og få en dukkert.
På lejrens sidste udflugtsdag skruede vi op for hårdheden, da vi ville bestige bjerget Patscherkofel, som lejrpladsen ligger på. Lejrpladsen ligger ca. 1000 m over havets overflade, og målet var den øverste liftstation på bjerget, så der stod omkring 1000 højdemeter på programmet. Vejen op var en vekslen mellem asfaltvej, grusvej og naturstier, og flere steder havde vejen over længere strækninger meget skrappe stigningsprocenter. Ikke desto mindre nåede vi efter en hård tur endelig frem, og så kunne vi hurtigt blive enige om, at vi havde fortjent en sodavand og en portion pommes frites. Herefter tog nogle liften ned til stationen ved lejrpladsen, men der var et par stykker, der mente, at de alligevel var så tæt på bjergets reelle top, at de lige ville tage det sidste stykke vej på 2,5 km og ca. 300 højdemeter. Det lykkedes, og det var ikke uden en vis stolthed, vi igen samledes på lejrpladsen.
Lejrens sidste dag gik med at pakke teltene og alt vores grej sammen, og så var der ellers bare hygge og afslapning, indtil vi skulle pakke bussen og vende næsen hjemad igen. Efter 20 timers rejse var det en flok trætte og glade seniorvæbnere og ledere, der væltede ud af busserne i Odense, og som nu er klar til at nyde resten af sommerferien med en ordentlig omgang nye store oplevelser oven i dem, de allerede havde i bagagen.
Lejrens betydning
Ovenstående beretning yder slet ikke lejren retfærdighed, for meget af det, vi oplever, lader sig ikke udtrykke med ord. Derfor vil vi opfordre til at se billederne fra lejren i vores billedgalleri for at få et endnu bedre indtryk af lejren fra FDF Tåsinges perspektiv. Derudover ligger der masser af billeder og video fra lejren på Facebook-siden for FDF Landsdel 6, der kan give et indtryk af lejrens forløb som helhed. Dette materiale er lavet af den dygtige lejrfotograf Kasper Henriksen, fra hvem vi også har lånt nogle af billederne her på vores hjemmeside.
Vores unge deltagere har derudover demonstreret deres store engagement ved at påtage sig opgaven med løbende at formidle oplevelserne videre til dem derhjemme. Det har de denne gang gjort ved at administrere kredsens Instagram-konto, og det har været helt forrygende at følge med i. Deres billeder og videoer er helt umiddelbare og ufiltrerede udtryk, der er lavet, mens vi udlevede oplevelserne, og de er det bedste vidnesbyrd om, at denne lejr har været helt fantastisk. Find det hele på @fdftaasinge - det kan kun anbefales!
Når vi er på en lejr som denne, bliver det i det hele taget meget tydeligt, at vi alle skal byde med ind hver vores, og at vi er afhængige af hinandens hjælp, for at alle skal få en god oplevelse. Maden skal hentes og tilberedes, vanddunken skal fyldes, opvasken skal tages, affaldet skal væk, og så er der alt det, der pludselig opstår, som lige skal ordnes, og til den del af lejrlivet er vi i FDF Tåsinge begavet med en flittig flok unge mennesker, som er friske til at byde ind med det, de hver især kan. Dermed har alle også tid til at være sammen med lejrens øvrige deltagere, for ud over de spændende udflugter er det fællesskabet på tværs af alder, køn, kredse og alle mulige andre opdelinger, der gør sådanne lejre til en helt særlig oplevelse, og det bidrager mere end noget andet til at give børn og unge et ståsted at møde verden fra, hvilket vi i FDF har som vores ambition.
Også for lederne er det værdifuldt at være sammen med andre engagerede voksne, som brænder for at give fede oplevelser til børn og unge, og som gennem dette arbejde også selv får uvurderlige oplevelser.
Som det forhåbentlig fremgår af både tekst og billeder, har denne lejr været en af de helt store FDF-begivenheder, og den vil uden tvivl sætte sig tydelige spor i alle deltagere mange år fremover