Drømmer du om at blive insturktør?

Kursustiden er ikke forbi, bare fordi du har været sidstegangsdeltager.

Foto: Thomas Heie Nielsen

Her er et par gode råd til dig, der drømmer om at blive instruktør på FDF-kurser

  • Tag på instruktøruddannelse! Her bliver du klædt godt på til instruktørrollen og som bonus får du skabt et netværk med andre unge FDF'ere
  • Tænk over, hvad du ville være god til. Er der noget, du er særligt skarp til? Eller er der noget, du har lyst til at øve dig på?
  • Kig alle dine facebookvenner igennem for instruktører - ring eller skriv til dem og spørg, hvad de gjorde for at blive insturktører, og om de kan hjælpe dig?
  • Fortæl din lokale forbundssekretær, at du gerne vil være med til at lave kurser. Så kan forbundssekretæren hjælpe dig med at komme i kontakt til de lokale uddannelsesudvalg og til forbundets kursusledere.
  • Skriv direkte til kursuslederne på de enkelte kurser og fortæl dem lidt om dig selv. Måske er der plads til dig på holdet allerede til næste kursus!
  • Husk, at der findes uddannelse alle steder. Og at det er mindst lige så sjovt at lave lederskole og 7.-8. klasse kursus som at lave seniorkursus.