Robinsonlejr

Til marts fra fredag d. 6. til søndag d. 8. skal vi på en helt fantastisk tur ud på en øde ø, med højt til loftet og masser af frisk luft, med Robinson-tema, i FDF Stenlille-Ugerløse.

Turen går egentlig til Stavn-hytten, Sortmosen 21, 3520 Farum.
Vi mødes ved hytten kl.19 om fredagen og skal hentes igen kl.11 om søndagen. Da vi er langt væk på en ”øde ø”, er det ikke helt nemt at komme hjem, hvis man bliver lidt ked af det.
(Til forældre: lav ikke aftaler med jeres børn om afhentning under lejren)

I rigtig Robinson-stil skal vi være meget udendørs og konkurrere på kryds og tværs, samt overleve udstemning af Ø-rådet.

Prisen for hele baduljen vil blive 175,- pr. barn.
Hvis betalingen sker på mobilepay SKAL der skrives: Forårslejr + ”deltagers navn”, hvis det ikke er tilfældet er betalingen ikke gyldig.
Mobilepay: 40160 FDF Stenlille/Ugerløse

Som sædvanlig bør der pakkes tøj efter vejrudsigten og godt med udendørstøj til denne lejr. De børn, der er Puslinge/Tumlinge/Pilte, skal alle medbringe lagen og liggeunderlag og skal sove indendørs. Væbnere og Seniorvæbnere skal medbringe grej til at sove udendørs.
Herudover anbefaler vi alle at pakke efter vores standard pakkeliste på vores hjemmeside, men de førnævnte ting er vigtige.

Du kan hente indbydelsen som PDF, ved at trykke her.

DU kan hente den standart pakkeliste som PDF, ved at trykke her.