Her på siden kan der følges med i, hvad der sker hos FDF Vester Hassing.
I det omfang det er muligt, vil vi løbende skrive lidt om, hvad der sker i lejren, og billeder herfra. God fornøjelse.

Efter lejren - kan du læse om og se billeder fra FDF Vester Hassings lejr her på siden - tjek også Instagram, Facebook og fdf.dk, , hvor der kan meget mere [fdf.dk].

Vi har enkelte uafhentede glemte sager - tjek om du kan genkende noget her.

15.07 Hjemrejse

Kl. 11 er gods i kredslejr klar til afhentning.

De første er hurtige klar

Der pakkes her til morgen. Der har været stor usikkerhed, om det er muligt at lastbiler ind på lejren og få vores grej med hjem, eller vi kun kan få det med der kan bæres ud. I aftes blev så udmeldt, at det der transporteres til "hovedveje" kommer med. Så i aftes har kredslejren slæbt og slæbt indtil kl. 00.30, så vi forventer at få alt med hjem.

I SeniorCity er det lidt mere besværligt, da de skal slæbe langt. Her bliver en flok ledere og hjælper, så vi også her får vores grej med hjem. Lastbiler får først adgang til lejren efter kl. 14.

Busserne afgik fra Sletten kl. 13.30 og ankom Vester Hassing kl. 16.40. Lastbilen fik alt grej og forventes at ankomme kl. 19 til kredshuset, så skal der hænges telte m.v. op.

Glemte sager - tjek lige billederne her, om du mangler noget af det, der er fundet.

Dagens billeder, se dem her - der tilføjes flere, efterhånden som de kommer.

14.07 Torsdag. Aktivitetsdag

FDF Vester Hassing fra luften

Lejrbål i landsbyen Morskaben onsdag aften

Her kl. 17.30 oplyses, at det har været en god dag, fyldt med aktiviteter. Nedbrydningen er også i gang, og pludselig opstod mulighed for at låne en truck, så vores 275 kg tunge bålø er nu fragtet ud. Det kan ellers godt blive et problem at få tingene ud fra det efterhånden plørede område.

I aften er der det store afslutningslejrbål. Det gule rige og dermed vores kreds har indgangstid kl. 19.22, lige efter Seniorcity. Det tager sin tid at få 11.000 ind til starten kl. 20.00

Lejren fik i dag "besøg" af Camillas far, som fløj en tur over lejren. Vi har lagt luftfotos på under billederne.

Vi ligger løbende billeder på - de kommer løbende på og kan ses her.

I morgen kræver det logistik at få alle hjem. Når vi ved vores bus er klar, sætter vi det forventede hjemkomsttidspunkt på hjemmesiden.

13.07 Onsdag. Fridag

Himmelbjerget blev besteget

Tirsdag aften. Alle samlet til fælles hygge i kredslejren

Onsdag har været til fri disposition. Mange har været rundt og se lejren, i butikkerne for at handle eller prøvet nogle af de fri aktiviteter. Og i eftermiddag tog kredslejren på tur til Himmelbjerget, og nød samtidig det gode vejr. I aften er der lejrbål og andagt i landsbyen.

I morgen er sidste hele dag på lejren. Der er "Leg løs" i hele lejren.

Torsdag aften er det tid til den sidste store fællessamling - det store afslutningslejrbål kl. 20. Husk det kan følges LIVE på Facebook - søg efter gruppen FDF Landslejr - formentlig starter transmissionen før, så indmarch på pladsen kan følges.

Se billeder her.

12.07 Tirsdag. Badeland og aktiviteter

Hvem kan ramme kredsleder Jan Mørch?

I går var aftenens lejrbål fantastisk. Det sluttede i mørke, og Sally var blevet væk. Piltene fik til opgave at gå hjem og undersøge lejren, om Sally var her - de store måtte på større natevent, også med formål at finde den forsvundne Sally. Så her tirsdag morgen, var der på forhånd dømt "sov længe", det kunne mange vist også godt trænge til.

Besøg af landslejrens grinebidere til stor morskab. Pilte der klatrer, børn og voksne i badeland - jo der sker meget på en Landslejr.

Desværre er regnvejr også blevet en næsten fast del af lejren. En skylle ramte ved middagstid, og der måtte igen gang i rendegraveriet.

Om aftenen var der kredsaften med besøg af seniorerne fra SeniorCity. Der var maksimal hyggestemning.

Se billeder her.

11.07 Mandag. Aktivitetsdag og besøg af DR

DRs Sommer Summarum sender denne uge live fra Landslejren, og i formiddag var de forbi Morskaben i det Gule Rige.

I dag var der aktivitetsdag i hele lejren - en fællesdag med store og små lege på hele Landslejren.

I aften er der lejrbål, transmitteres på Facebook, under FDF Landslejr. Og så venter der en natoplevelse for væbnere og op. I morgen soves der længe på lejren.

Vejrmæssigt har der i dag været rimeligt godt vejr med kun enkelte byger.

Billeder fra dagen her.

10.07 Søndag. Besøgsdag.

Søndag havde kredsen valgt som besøgsdag. Rigtig mange kiggede forbi Vester Hassing, i privatbiler eller med turistbus, arrangeret af FDF Vester Hassing. Se billeder fra dagen her.

09.07 Lørdag. Landsbyfest

Floden er heldigvis udtørret ☺

Wafande - koncert i SeniorCity

Her til morgen har vi fået enkelte billeder fra lejren, som nyder tørvejret og tørrer alt, hvad der kan tørres.

Lørdag bød på en fantastisk Landsbyfest og fælles gudstjeneste med ca. 15.000 deltagere. Billeder fra dagen ses her.

Om aftenen var stemningen i top i SeniorCity - Der var koncert med Joey Moe og Wafande.

Søndag er der besøgsdag hos FDF Vester Hassing. FDF-bussen afgår kl. 8 fra Skolen.

08.07 Fredag. Pilte-aktivitetsdag

Efter et stort underholdningsshow ved lejrbålet i aftes og en god nats søvn, var lejren i dag præget af stor aktivitet. For piltene var arrangeret en særlig pilte-dag, hvor de var på aktivitetsløb, mens resten arbejdede ihærdigt på at opbygge lejren.

Piltedagen blev i tørvejr, men kl. 16 startede regnen med at vælte ned. "Alt disponibelt mandskab" arbejder her til aften med at grave render og få vandet væk fra teltene.

Det forlyder, at Seniorcity er hårdest ramt af vandmasserne. Heldigvis loves der tørvejr aften og lørdag.

Se billeder fra dagen her

07.07 Torsdag På vej til lejr

Torsdag afgik bussen kl. 9.15 fra Vester Hassing med kurs mod Sletten.

Dagen er gået med opbygning/indkvartering samt det store lejrbål med 11.500 deltagere og officiel indvielse af Dronning Margrethe, som også var en tur forbi på lejren. Se flere billeder her.(eller klik i venstremenuen)

03.07 Landslejren er i gang

Landslejren er i gang - i hvert fald startede 3 unge ledere/hj.leder lørdag vandretur til Sletten. Starten gik fra Hals sammen med en leder fra Hals. De overnatter 3-4 gange på vej derned i offentlige sheltere og mødes med FDF Hals, som går samlet det sidste stykke til Landslejren.