Velkommen

I FDF møder vi børn og unge med fantasi, fællesskab og en kristen holdning til livet. Vores kerneaktiviteter er blandt andet friluftsliv, sejlads og leg.

Foråret har nu taget magten, og vi glæder os sikkert alle til lunere og lysere tider.

10.04.2012

Klassernes forårsprogrammer er nu klare, og som I kan se vil vi ved mange klassemøder rykke udendørs – flere forskellige steder i og omkring byen. Glæd jer til disse frilufts-aktiviteter.


Kalender

Kalender

Her har vi vores kalender hvor du kan se hvad der foregår.
DatoBegivenhed

Ingen begivenheder fundet

FDF - eventyret begynder her

 

Velkommen til FDF. I FDF bygger vi huler, hører historier, klatrer, spiller teater, leger og sejler i kano, og meget mere. Vil du være med?

Du kan kontakte kredsleder Jan Vinther for en aftale om komme på besøg, før du melder dig ind i kredsen.

 


 

Det med småt:

Indmeldelse forgår enten til kontorchef eller kredsleder, hvortil adreseændringer mv. samt skriftlig udmeldelse også foregår.

Uniform, sangbog mv. kan købes på kredsens kontor.

Kredsen udgiver et lille programblad "Kredsinfo" 4 gange om året. De programmer der er i programbladet, vil også være her på hjemmesiden.

Her og nu rettelser på grund af uforudsete hændelser vil blive skrevet her på hjemmesiden. Hvis ændringerne sker i sidste øjeblik vil lederne forsøge at sende en gruppe SMS til forældrene. Det er derfor vigtigt at lederne på de enkelte klasser har mobiltelefonnummer på forældrene.

Bliv leder

Lederne i FDF er den vigtigste person for børnene og er afgørende for, at børnene får en god oplevelse i FDF.

Men det er ikke kun børnene, der får noget ud af, at du er frivillig leder. Som leder får du selv mange gode oplevelser, et tæt fællesskab, praktiske ledelseserfaringer og mulighed for en bred lederuddannelse. Det viser sig i praksis både at pynte på ethvert CV og give erfaringer, der kan udnyttes i mange jobs i erhvervslivet.

FDF tilbyder dig hele tiden uddannelse til at blive bedre som leder. Det gælder både de bløde værdier omkring pædagogik og holdninger og de mere konkrete som aktiviteter til møder og lejre. Uddannelsen er i høj grad praktisk orienteret, og den vigtigste uddannelse er da også den, der finder sted i dagligdagen i kredsen; sammen med børnene og de andre ledere.

Har du lyst til at blive leder hos os, så send en mail til kredslederen.