Jens Krogh
Jens Krogh er bygget i 1899 på H.V. Buhls skibsværft i Frederikshavn. Kuttertypen var på den tid en nyskabelse, beregnet til snurrevodsfiskeri. Oprindelig havde Jens Krogh en 6 hk. petroleumsmotor, som både drev den faste skrue og vodspillet. Snurrevodsfiskeriet foregik i Kattegat og Nordsøen, og fangsten blev opbevaret i den store dam midtskibs, indtil kutteren kom i havn.
Jens Krogh var fra 1912 til 1957 hjemmehørende i Esbjerg og drev her snurrevodsfiskeri under navnet E 191 Ida. En kort tid fra 1957 til 1958 var kutteren hjemmehørende i Grenå og fiskede herfra under navnet A241 Ulla-Vita. I Perioden 1958 til 1973 var Ulla-Vita stadig snurrevodskutter og fiskede under navnet FN 134 fra Sæby.
I 1973 købte en nystartet FDF kreds kutteren i Sæby og efter et større restaurerings- og ombygningsarbejde blev den oprindelige rigning genskabt. Under døk blev indrettet aptering med køjepladser og opholdsfaciliteter til 19 besætingsmedlemmer. I dage sejler Jens Krogh som øvelses-/skoleskib for FDF Aalborg Søkreds på weekendture fra april til oktober og sommertogter i juni, juli og august.
Tekniske data
Navn | Jens Krogh |
Hjemhavn | Aalborg |
Kendingsbogstaver | O W M P |
MMSI | 219 344 000 |
Byggeår | 1899 |
Byggested | H.V. Buhl, Frederikshavn |
Type | Ketchrigget snurrevodskutter |
Materiale | Eg på eg, bøgekøl og fyrretræsdæk |
Bruttoregistertonnage | 34,45 registertons |
Løngde overalt | 18,6 m (excl. klyverbom) |
Totalløngde | 24,6 m (incl. klyverbom) |
Længde i vandlinien | 16,2 m |
Bredde | 5,0 m |
Dybgang | 2,2 m |
Højde over vandlinien | 22,2 m |
Sejlareal (Hovedsejl: klyver, fok, storsejl og mesansejl) | 156 m2 |
Sejlareal (Alle sejl: jager, stortopsejl, mesantopsejl og hovedsejl) | 231 m2 |
Maskine | 125 kW / 170 HK, Gardner 6LXCT turbo-diesel |
Køjepladser | 19 |
Redningsudstyr | Til 40 personner |
Safety Management System
I forhold til sejlads med Jens Krogh har FDF Aalborg Søkreds implementeret et Safety Management System (SMS), som skal sikre at sejlads udføres sikkert efter nedskrevne og ajourførte forskrifter og at sikkershedsprocedurer og -udstyr er dokumenteret. Vores Safety Management System er dokumenteret i vores SMS-håndbog som du kan hente fra nedenstående link.