Sikkerheden ombord

Jens Krogh er under tilsyn af Søfartsstyrelsen og er godkendt til sejlads med op til 40 personer (selv om vi kun har køjeplads til 19). Vi har to Viking redningsflåder med plads til 40. Flåderne efterses hvert år hos Viking i Esbjerg. Flåderne indeholder alt nødvendigt overlevelsesudstyr, herunder nødradiosendere (EPIRB).

Ombord på skibet findes også 40 godkendte, selvoppustelige redningsveste med tilhørende godkendt livline. Skibet er endvidere udstyret med radioudstyr til såvel langdistance som kortdistance radiokontakt med land og andre skibe (VHF, MF, HF, Inmarsat-C) samt radar, GPS, AIS og elektronisk søkort.

Der findes nødraketter, håndblus og røgdåser, som foreskrevet af Søfartsstyrelsen. Skibet har også radarsvarefyr ombord samt radarreflektorer i rigningen. Derudover findes 3 stk redningskranse med lys og line. Maskinrummet er udstyret med fjernbetjent brandslukningsudstyr, og der findes derudover en pulverslukker i hver rum på skibet, samt brandtæppe i kabys og maskinrum. Brandslukningsudstyret synes hvert år.

Alkohol

Det er ikke tilladt at indtage alkolhol ombord på skibet, eller at være påvirket af alkohol under sejlads.

Affaldshåndtering

Under sejlads skal affald i skraldespandene ombord. Er du i tvivl, spørg holdledere eller skipper.