Trivselskommissionen fremhæver, at deltagelse i og tilknytning til fællesskaber har afgørende betydning for børn og unges trivsel. Positive, trygge og inkluderende fællesskaber kan modvirke ensomhed, give en følelse af at høre til, styrke relationer og skabe oplevelsen af samhørighed med andre mennesker. Kommissionen peger på, at alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre og herigennem oplever at være en del af et meningsfuldt fællesskab. Her lærer børn og unge at mestre nye udfordringer, tage ansvar og forpligte sig til fællesskaber.

Trivselskommissionen fremhæver, at sekundære voksne spiller en vigtig rolle i børn og unges liv. De sekundære voksne er betydningsfulde rollemodeller og kan tilbyde relationer, der bygger på nærvær, tryghed og tillid fremfor krav om præstation. En afgørende forudsætning for det frirum, som børn og unge oplever i FDF, er mødet med sekundære voksne – en nærværende og engageret voksen uden for hjemmet og skolen, der kan støtte og inspirere børnene på deres vej. I FDF møder børn og unge voksne med noget på hjerte – voksne der engagerer sig, opbygger mod i andre og får ideer til at gro. Voksne der giver oplevelser videre og herigennem knytter de bånd, der binder os sammen som mennesker.

Trivselskommissionen fremhæver, at det er vigtigt at skabe rum og plads til børns selvorganiserede leg og udfoldelse, men også til organiseret leg – både indenfor og udenfor – i blandt andet fritids- og foreningslivet. Kommissionen opfordrer aktører, herunder frivillige i foreningslivet, til at prioritere og have særlig opmærksomhed på at skabe legemiljøer, hvor fantasien kan udfolde sig frit, og at bruge leg til at understøtte fællesskaber.

Kommissionen peger på, at børn og unge i dag sjældnere er sammen med deres venner end for 15 år siden og bruger mindre tid på selvorganiseret leg. Her spiller foreningsfællesskaberne en ny rolle i forhold til at understøtte børn og unges trivsel.

I FDF bliver legen en ramme for generationsmøder, hvor børn kan lære af både dem der er yngre og ældre end dem selv. De oplever, at fællesskabet er åbent for alle aldre og personligheder. Der er en tendens til, at særligt unge primært mødes i de horisontale fællesskaber, hvor de er på alder med hinanden. I FDF tilbyder vi et alternativ, hvor man mødes på tværs af alder, og hvor man skal kunne rumme alle i fællesskabet.

Trivselskommissionen vurderer, at der er behov for at tale om trivsel på en ny og mere nuanceret måde. I de senere år her der været en tendens til at sygeliggøre almenmenneskeligt ubehag og sætte lighedstegn mellem mistrivsel og sygdom.

Foreningsfællesskaber som FDF bidrager til at skabe et nyt sprog for trivsel. Her skabes vigtige refleksionsrum, der giver plads til et nyt sprog for eksistens, som adskiller sig fra sygdom. Det sker på børnemøder, på lejre og kurser, hvor samtaler om eksistens og tro fordrer en anden måde at tale om trivsel på, som hjælper børnene og de unge til at opfatte perioder med uro og udfordringer som noget almenmenneskeligt og en naturlig del af livet, uden at det sygeliggøres af børnene og de unge selv samt samfundet som helhed. Trivsel handler ikke om altid at have det godt, men om at være i stand til at håndtere svære perioder, som alle uundgåeligt vil gå igennem. Foreningsfællesskaber som FDF giver gennem samtaler og rum for refleksion børnene og de unge et andet og mere nuanceret sprog end patologiske for det, de møder gennem livet, og dermed andre livsprismer at anskue sig selv igennem.

Trivselskommissionen mener, at styrkelse af børn og unges karakterdannelse er et afgørende element i at fremme trivsel, som derfor skal fylde mere i alle arenaer i børn og unges liv, herunder i fritids- og foreningslivet.

Trivselsudfordringerne viser, at der er behov for et stærkere fokus på at understøtte børn og unges udvikling af egen karakter i form af selvregulering, vedholdenhed, tro på egne evner, relationskompetencer og ansvarsfølelse, da disse egenskaber er beskyttelsesfaktorer mod mistrivsel. Børn og unge danner blandt andet deres karakter, når de spejler sig i voksne, bliver givet alderssvarende ansvar og indflydelse, og når de oplever at kunne håndtere udfordringer og møde omgivelser, der forventer noget af dem. Karakterdannelse indebærer herudover evnen til at vende blikket udad mod fællesskabet og det omgivne samfund. Kommissionen peger på ansvaret for andre og det fælles som et vigtigt værn mod mistrivsel.

Ved at engagere sig frivilligt kan børn og unge få erfaringer, der bidrager til at styrke deres karakterdannelse. De oplever at bidrage til de omgivelser, der er en del af, og skabe værdi for andre. Det kan fremme udviklingen af ansvarlighed og selvstændighed, opbygge tro på egne evner og styrke deres forståelse af at være en del af et meningsfuldt og forpligtende fællesskab, hvor de kan udvikle relationer i samarbejdet om et fælles tredje.

Trivselskommissionen fremhæver, at den frie leg, sport og samvær er under voldsomt pres fra en ny digital virkelighed. I det landskab får det organiserede fritids- og foreningsliv en ny og vigtig rolle som træningsbane for relationer, kropslig udfoldelse og meningsskabelse – som et attraktivt alternativ til skærmen. Kommissionen anbefaler, at fritids- og foreningslivet bidrager til, at børn og unges debut på sociale medier udskydes, og i stedet værner om netop at være et frirum for mange børn og unge. I stedet skabes plads til leg og bevægelse, fordybelse, fællesskaber, fritidsaktiviteter og fysisk samvær.