Sangskriverkursus

Lad os skrive sange og salmer til glæde for FDF.

22. August 10:00 - 22. August 21:00
<p>Foto: Christian Nesgaard</p>

Foto:

Foto: Christian Nesgaard

Udvalgene bag FDF Landslejr 2021 og March & Lejr vil gerne åbne dørene til en kursusdag for alle, der har lyst til at skrive sange og salmer. Du er velkommen uanset om du har prøvet det før og savner nye indspark - eller du søger inspiration til at komme i gang med sangskrivning.

Vi bygger ovenpå en mere end 100 år gammel sangtradition i FDF, når vi fortsat skriver sange og salmer til brug på den kommende landslejr, til M&L-sangbogen og til stor glæde for hinanden. 

Musikken er igen og igen med til at kæde fællesskabet sammen, når børn, unge og voksne synger i flok - og det ønsker vi at styrke på denne kursusdag, hvor du som deltager vil få en række input om sangskrivning, lyrik og musik.

Kurset afholdes i KFUM & K’s lokaler på Nørre Allé i Aarhus og afvikles af udvalgene bag FDF Landslejr 2021 og March & Lejr. Dagen byder på en blanding af faglige oplæg fra erfarne sangskrivere med en relation til FDF og på tid til selv at skrive tekst eller melodi. Vi sørger for at der er flere klaverer - medbring gerne selv en guitar.

Tilmelding åbner i starten af august.

 

Dato

22. August 10:00 - 22. August 21:00

Sted

Nørre Allé 29, 8000 Aarhus, Danmark

Målgruppe

Ledere (18+)

Arrangør

Udvalgene bag FDF Landslejr 2021 og March & Lejr.

Tilmeld