Hold landsmøde sammen

Hold landsmøde sammen i kredsen, med nabokredse eller i netværk

I skal bruge

  • En lokation som har plads til til alle deltagere
  • 2 Rum: Samlingsrum og et ”Taler-rum”
  • En stabil internetforbindelse
  • Hver deltager med stemme/taleret skal have en computer med (husk eventuelt forlængerledning)
  • En kaffemaskine (mødet er langt)
  • Frokost lørdag og mødeforplejning

 

Samlingsrummet

Sæt en storskærm/tv op og forbind til en computer. I kan med fordel sætte en ekstra højtaler til, så der er god lyd. Under landsmødet vil der være et live-stream på FDF.dk, så man følge med i landsmødet, se slides, hvem der taler m.m. Computeren I bruger til storskærm/tv skal ikke have anden funktion, og I skal nemt kunne slukke/mute lyden.

 

Taler-rummet

Der er forsinkelse på live-stream, så vil man ”på talerstolen” – altså blande sig i debatten på landsmødet, skal man gå ind i et andet lokale og lukke døren. Ellers vil lyden fra live-stream forstyrre/hyle. Når du er på talerlisten, vil du få online adgang, og du vil der kunne høre lyden og høre, hvornår du er på.

 

Antal

I skal kunne sidde med 1 meters mellemrum (målt ansigt til ansigt). Der skal være 4 m2 til rådighed pr. person, hvis I skal kunne bevæge jer rundt og 2 m2, hvis I i al væsentlighed sidder ned. Vil I kunne synge med skal I holde 2 meters afstand til hinanden.

 

Over 10 personer

Hvis I er mere end 10 personer, skal I lave en opstilling, hvor I ser samme vej (mod skærmen) og i al væsentlighed sidder ned. Man skal have faste pladser og ikke bevæge sig rundt. Frokost skal indtages ved den faste plads. Man må gerne gå på toilet og til ”Taler-rummet”, men ellers skal man sidde ned. Husk at bære mundbind, når I forlader jeres faste plads.