Jens Arffmann

Kandidat til FDFs hovedbestyrelse 2020

Jeg hedder Jens, og jeg er 41 år gammel og bor på Frederiksberg. Jeg er oprindeligt fra Randers, hvor jeg er opvokset, og hvor jeg har trådt mine barnesko i FDF. Udenfor FDF er jeg uddannet økonom fra Århus Universitet, og jeg arbejder i dag som økonomipartner i Skatteankestyrelsen.

FDF-CV

  • FDF K 19 – Vanløse: I dag 1. væbnerleder, medlem af kredsbestyrelsen samt leder for kredsens væbnerstab (medlem siden 2008).
  • Tidligere kredsleder i FDF K 19 – Vanløse 2012-2014, jeg har derudover haft forskellige tillidsposter i kredsen, bl.a. stod jeg i spidsen for kredsens seneste sommerlejr med 244 deltagere.
  • Jeg har gennem tiden været leder for alle klasser undtagen numlinge.
  • Tidligere instruktør og kursusleder på 7-8/8-10 kl. kurser, samt instruktør på Landsdel 8’s lederskole.
  • Deltog i opstarten af kajak arbejdet i Århus. Det som senere er blevet til Århus kajak.
  • FDF Århus 1. Møllevang: Leder i perioden i 2001 til 2007, herunder kredsleder fra 2004 til 2007.
  • FDF Gug: Leder i 1999 til 2000
  • FDF Randers 4 Vorup og Kristrup: Vokset op som barn og leder i kredsen indtil 1999.

Mærkesager

  • Et landsforbund i udvikling
  • Det voksne fællesskab
  • Praktiske færdigheder er også oplevelser

 

Uddybning

I Hovedbestyrelsen kan jeg bidrage med min brede FDF-erfaring fra forskellige kredse, både geografisk og i størrelse. Mit FDF-liv har altid taget sit udgangspunkt i kredsen og det ugentlige møde. I min verden findes der ikke noget vigtigere i FDF end det ugentlige møde. Det ugentlige møde er også det, som skaber muligheden for mange af de andre fantastiske oplevelser, vi har i FDF, som eksempelvis den årlige sommerlejr.

Jeg vil arbejde for et landsforbund i udvikling. Vi skal være modige og fremsynede, så FDF og FDFs kredse både er relevante i dag og i morgen. Det er blandt andet i en verden, hvor informationsteknologien vinder frem, og hvor den bliver en mere og mere central del af børn og unges hverdag. Her vil jeg arbejde for, at Landsforbundet aktivt placerer og promoverer FDF og FDFs kredse i det digitale landskab. FDF skal fremstå som et attraktivt tilbud for ikke-FDFeren, uanset om det er forældrene eller barnet.

Vi skal også tale om det voksne fællesskab. I FDF giver vi børn og unge et ståsted at møde verden fra, og det er centrum for vores virke. Jeg ser ikke, at vi snævert skal afgrænse vores samtale om Fællesskabet som kun værende imellem børnene og de unge, eller fællesskabet mellem børn og ledere. Et positivt og givende fællesskab for de voksne bidrager til en positiv stemning i kredsen. Et stærkt voksenfællesskab kan også danne grundlag for ekstra ressourcer i kredsen til de praktiske opgaver.

Når vi møder børn og unge med vores ambition om at give dem ”et ståsted at møde verden fra”, skal vi både arbejde med deres stærke sider, men også udfordre deres svage sider. Nogle er mere praktisk anlagte end andre, nogle er introverte, og andre er ekstroverte. Vi skal møde dem med et legende væsen og gennem oplevelser give ståstedet og det forpligtende fællesskab videre til den næste generation. Jeg tror på, at vi i den forbindelse også skal se på succesoplevelserne ved at opnå en ny praktisk færdighed eller klare en udfordring, uanset om det er at gå 100 km. eller at kunne binde 20 nye knob.