Tilmelding og praktisk information

Her finder du link til tilmelding og praktisk information om FDF Landsmøde 2022.

Siden her vil løbende blive opdateret med praktisk information om FDF Landsmøde 2022.


Tid og sted

FDF Landsmøde 2022 afholdes 18.-20. november på følgende lokation:

Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

 

Tilmelding

Tilmelding til FDF Landsmøde 2022 finder sted her senest 6. november. 

På dette tidspunkt skal alle fuldmagter inden for eller uden for kredsen være afklaret. Kredsen skal ligeledes senest ved fristen have betalt alt forfalden gæld til landsforbundet, hvilket er en forudsætning for at have stemmeret på landsmødet. Af praktiske årsager tages kun gæld stiftet før 1. oktober 2022 i betragtning ved denne opgørelse.

Inden I starter tilmeldingen er det vigtigt at kredsen har forholdt sig til hvor mange repræsentanter og observatører I ønsker at sende afsted. Kredse der pr. 31. december 2021 havde mindst 100 medlemmer har mulighed for at sende to repræsentanter med stemmeret til landsmødet. Se kredsens medlemstal her.

Alle formænd og kredsledere får tilsendt en mail med én unik fuldmagtskode pr. stemme som kredsen har. Hver deltager på landsmødet som skal repræsentere en kreds (med tale- og stemmeret) skal indtaste en fuldmagtskode tildelt for den kreds de skal repræsentere.

Observatører (uden tale- og stemmeret) skal ikke indtaste fuldmagtskode.

Tilmeldingen er nu lukket

Gæster skal tilmelde sig via en særskilt tilmelding, som de har modtaget link til direkte pr. mail.

 

Pris

Landsmødeafgiften udgør 2100 kr. inklusiv forplejning, men eksklusiv overnatning, som deltagerne/kredsene selv står for (læs mere under overnatning og forplejning nedenfor).

Landsmødeafgiften faktureres til deltagerens kreds eller landsdel via Medlemsservice – også selvom der modtages en fuldmagt fra en anden kreds. 

Rejseudligning for alle deltagere på landsmødet fratrækkes inden fakturering.

 

Program

Landsmødet starter fredag d. 18. november 2022 kl. 19.00 (med tjek-in fra kl. 18) og slutter søndag d. 20. november senest kl. 16.00. 

Overnatning

Bestilling af overnatning på Hotel Nyborg Strand foretages af deltageren selv via denne bestillingsformular.

Bestillingen gælder hele værelser, så I skal derfor finde sammen med dem, I ønsker at sove sammen med, bestille og betale for et eller flere værelser direkte hos Nyborg Strand via linket ovenfor.

Det vil fortsat være muligt at bestille plads på en sovesal på Nyborg Strand, det gøres ligeledes via ovenstående link.

Hvis du ikke kender nogen og leder efter en at dele værelse med kan du evt. søge efter en værelseskammerat i facebookgruppen FDF - Leder til Leder eller i landsdelens gruppe, hvis de har sådan en, eller på et formøde i landsdelen.

 

Forplejning

Forplejning er inkluderet i deltagerprisen. Forplejning dækker over natmad fredag, frokost og aftensmad lørdag samt kaffe, te og kage i pauserne. Der vil også i år være kaffebilletter til at kunne hente ekstra kaffe.

Morgenmad er inkluderet i værelsesprisen som betales direkte til Nyborg Strand.

Flere kredse, netværk eller landsdele har tradition for at spise sammen fredag eller til natmad lørdag. Aftensmad fredag kan bestilles direkte hos Nyborg Strand sammen med booking af værelser. Bestilling af natmad lørdag sker til Nyborg Strand via dmj@nyborgstrand.dk senest mandag d. 14. november, inden klokken 12.

Der kan vælges imellem følgende:
- Cesarsalat med kylling á kr. 99,- pr. person.
- Croissant med kyllingesalat/skinkesalat á kr. 80,- pr. person.

 

Frem mod landsmødet

  • Maj 2022: Indkaldelse til FDFs landsmøde er udsendt med FDF LEDEREN og BLUZ.
  • September 2020: FDFs årsregnskaber for 2018 og 2019 kan findes under menupunktet Dagsorden og bilag her på siden.
  • 30. september: Frist for indsendelse af landsmødeforslag og opstilling af kandidater til FDFs hovedbestyrelse. Både kandidater til hovedbestyrelsen og forslag til dagsordenen indsendes via web-formularer på ovenstående links.
  • 14. oktober: Dagsorden, beretning, regnskaber, kandidatlister og øvrige bilag udsendes via mail fra forbundskontoret senest denne dato og kan efterfølgende findes under menupunktet Dagsorden og bilag her på siden.
  • Uge 43-45: Der afholdes formøder i alle landsdele, hvor debatten skydes i gang. Se datoer her.
  • 6. november: Frist for tilmelding til FDF Landsmøde 2022 samt for indhentning af eventuelle fuldmagter og indfrielse af kredsgæld.
  • 13. november 2022. Online møde med kandidaterne
  • 18.-20. november: FDF Landsmøde 2022

 

Live-streaming af landsmødet

Landsmødet livestreames via FDF.dk og øvrige relevante kanaler. Det er ikke muligt at stemme eller deltage aktivt i debatten hjemmefra.