I FDF passer vi på hinanden...

Opdatering 10/8:

FDF - de ugentlige klassemøder i kredsen er nu meget tæt på at kunne holdes, som det vi kendte før Corona, for også vi har fået fjernet stort set alle krav og står tilbage med en række anbefalinger meget lig sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger, som vi skal tilstræbe at efterleve. Det vil vi naturligvis gøre, for der er smitte i samfundet, og vi passer stadig på hinanden til FDF, så vi kan være med til at bryde evt. smittekæder.

Opdateret 16/6:

Så blev vores Coronaretningslinjer opdateret. Igen forandrer det ikke så meget for alle jer almindelig FDFere, men nu har vi ikke længere nogen begrænsning på, hvor mange vi kan samle udendørs, og det er jo fedt :-).

Vi skal heller ikke længere have mundbind på, når vi går indenfor i Kredshuset, hvor vi i øvrigt også må samle flere - op til 100 personer.

De voksne skal heller ikke bare have gyldigt Coronapas for at kunne mødes indenfor.

Så summa summarum - det hele bliver lidt nemmere. Vi skal dog stadig huske afstand og hygiejne.

Som forældre skal man være tryg

Er du som forældre utryg ved at sende dine børn til FDF, er det helt forståeligt. Vi har alle forskellige kontekster, som vi skal tage hensyn til.

Bliver dit barn hjemme fra et eller flere ugemøder, så giv barnets ledere besked. Så er det lettere at planlægge for vores frivillige voksne. Du kan finde kontaktinfo her på hjemmesiden på de forskellige klassers sider

Har du spørgsmål til kredsens eller FDFs håndtering af COVID-19 kan du altid kontakte kredsledelsen.

Konkrete tiltag, så vi kan passe på hinanden...

  • Bliv hjemme, hvis du er syg / har symptomer på Covid-19
  • Mød din klasseleder til første runde håndsprit, når du kommer
  • Vær selv obs på at holde afstand, når du ankommer, under FDF mødet, og når du forlader Kredshuset.
  • Vi har så lidt fysisk kontakt som muligt
  • Hjælp med at spritte af, når vi en gang imellem kommer til at dele materialer
  • Bliver du i dagene efter, du har været til FDF smittet med COVID 19, vil vi meget gerne have besked. Kontakt kredsleder Kirsten Thoftgaard på tlf. 21344290.