Børn og unges trivsel: FDF har et stort ansvar

Vi lærer i mødet med hinanden 
Ifølge Heidi Bak Nielsen skal vi ikke kun lære af børn og unges erfaringer – vi skal også reflektere over egen praksis og blive ved med at lære af hinanden.  

– I FDF har vi gode løsninger, men der er mere, vi kan lære. Vi skal som voksne i FDF fortsætte med at tale om, hvordan vores fællesskab ser ud. Og vi kan gøre det til tider bøvlede – men altid givende – at mødes på tværs, f.eks. til netværkssommerlejre, piltedage i netværket og fællesmøder med nabokredsen. Når vi møder hinanden, giver det anledning til samtaler og erkendelser. Vi bliver spejlet, så det både bliver tydeligt, hvor vi er dygtige, og hvor vi kan lade os inspirere. Vi skal blive ved med at reflektere over den måde, vi skaber fællesskab på, siger Heidi Bak Nielsen. 

Skyde skæverter
Det er vigtigt, at vi som voksne i FDF tør prøve noget af – også selvom det ikke altid rammer plet. For det har stor betydning for børn og unge at se, at man ikke går i stykker af den grund. 

– Vi skal finde modet til at prøve noget af. Hvis det rammer ved siden af, skal vi rejse os og børste støvet af med ro i sindet. Vi skal skyde skæverter for vores egen skyld, men også for de børn og unge, vi er rollemodeller for. Man må udfordres for, at man virkelig kan se, hvad man kan. Når fællesskabet griber en, hvis man snubler, får man blik for, hvad man er værd. At man har værdi alene ved at være menneske, mener Heidi Bak Nielsen. 

I FDF kan vi give børn og unge passende udfordringer i trygge rammer. Det er et særligt privilegium, vi har som frivillige. 

– Pædagoger og lærere, som vi deler omsorgen for børn og unge med, kan kigge misundeligt på os, for modsat skolen og daginstitutioner har vi i FDF ikke noget, vi skal nå. Vi har ingen fastsatte mål ud over dem, vi sætter med hinanden og med de unge. Det er vores privilegium som frivillige at skabe et frirum, hvor der er tid og plads til at lytte og møde de unge med åbenhed og nysgerrighed som ligeværdige mennesker, fortæller Heidi Bak Nielsen.

Trivselskommissionen fremhæver netop, at fritids- og foreningslivet har fået en ny rolle i understøttelsen af børn og unges trivsel. Børn og unge er nemlig mindre sammen med deres venner og bruger mindre tid på selvorganiseret leg end tidligere. Derfor kan fritids- og foreningslivet blive et vigtigt sted for fællesskab, ansvar og udvikling. 

Vi har noget at tilbyde
Trivselsdagsordenen mærkes også i samarbejdet med forældrene, og det er noget, vi i FDF må forholde os til.  

– Forældresamarbejdet kræver noget nyt af os i FDF. Når vi holder vores møder uden forældrenes deltagelse, skal vi være opmærksomme på, at forældrene forlader idealet anno 2025 om det nærværende og beskyttende forældreskab. Vi må imødekomme den usikkerhed, indgyde dem mod og vise dem omsorg, når de overgiver deres børn i vores varetægt, fortæller Heidi Bak Nielsen. 

Trivselsdagsordenen ses også ved, at der kommer flere børn og unge med psykiatriske diagnoser til FDF. Vi kan få den opfattelse, at det kræver et særligt forståelsesapparat, og vi kan føle os utilstrækkelige, fordi vi ikke har specialpædagogiske eller psykiatriske kompetencer. Men Heidi Bak Nielsen mener, at vi i FDF skal bevare håbet og troen på, at vi kan give andre svar, som børn og unge også har brug for. 

– Vi skal turde stole på det, vi gør. Vi kan skabe rummelige fællesskaber og i mødet med barnet eller den unge udvise en oprigtig, almenmenneskelig interesse. Og vi skal være bevidste om, at udsathed er andet og mere end diagnoser. Vi skal kontinuerligt være opmærksomme på at åbne vores fællesskab for familier, der er fremmede for foreningslivet og ikke forstår, hvordan det virker. Dermed kan vi give flere adgang til FDF og bidrage til at styrke trivslen blandt børn og unge, siger hun.