Velkommen til
FDF Bording

FDF er et sted, hvor børn får venner, oplever fællesskab og prøver kræfter med sjove aktiviteter. Vi bygger huler, løser gåder, laver bål, tager på lejre og går på opdagelse i naturen. I trygge rammer får børn lov til at være nysgerrige, udfordre sig selv og opleve glæden ved at være en del af et stærkt fællesskab. Vi møder hinanden med omsorg og plads til forskellighed. Som en del af Folkekirken bygger FDF på et kristent menneskesyn, hvor alle har en plads i fællesskabet. FDF skaber et frirum med plads til leg, grin, fordybelse og oplevelser, der hænger ved.

 

Vi mødes:

Puslinge: Mandage klokken 18.30-20.00

Tumlinge: Mandage klokken 18.30-20.00

Pilte: Mandage klokken 18.30-20.00

Væbnere: Mandage klokken 18.30-20.30

Seniorvæbnere: Mandage klokken 18.30-20.30

Tamburkorps: Onsdage klokken 18.15-20.30


Vil du lege med?

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.

 

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

 

 

 

Følg os på Facebook

Her viser vi kredsens nyeste løjer og holder medlemmer og forældre opdateret om de næste ture vi skal på.