I FDF Bøvling møder vi børn og unge med det kristne menneskesyn og med respekt for det enkelte menneske.
Gennem leg, relationer, tro og samfundsengagement ønsker vi at give børn og unge et ståsted at møde verden fra.
Besøg os i kredshuset på Tangsøgade 76 på vore mødeaftener (se nedenfor).
Opstart 2020
Søndag d. 23. August kl. 13-17 i Kredshuset.
Kredshuset Tangsøgade 76 Bøvlingbjerg
Klasse møde dage 20-21
Tumlinge 1. og 2. kl. | Mandag 17.00 - 18.30 |
Pilte 3. og 4. kl. | Mandag 17.30 - 19.00 |
Væbnere 5. og 6. kl. | Torsdag 18.30 - 20.30 |
Seniorvæbnere 7. og 8. kl. | Onsdag 18.30 - 20.30 |
Vil du lege med?
FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.
I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.
FDF Bøvling på Facebook
Bliv medlem af FDF Bøvlings Facebook gruppe for forældre og ledere.
Her er der nyheder fra kredsen og praktisk info.
Find FDF Bøvling på Facebook her
Vi sætter fælleskabet i fokus
I FDF Bøvling har vi selvfølgelig samværsregler,
som vi kigger på mindst en gang årligt.
Se dem under "Kredsen" foroven på siden.