Vi er en masse ansvarlige voksne, som i vores frivillige arbejde giver vores viden om friluftsliv og leg videre. Men ingen af os kan undvære hinanden, vi er fælles om opgaverne og har en fælles holdning til, at alle skal være med i fællesskabet. De kompetencer, man får fra FDF som både børn og voksne, er, at vi lærer at respektere hinanden, og at der er plads til alle. Alle har noget at byde ind med, enten praktisk eller teoretisk.

Det vigtige er ikke, at vi alle kan overleve i vildmarken alene, eller vi kan tænde bål i regnvejr, det vigtige er, at vi kan samarbejde og ved fælles hjælp komme i mål med vores opgaver. Det er en af de vigtigste ting i verden, at vi kan samarbejde og løfte i fælles flok, ikke kun i vores fritid, men også i skolen eller på jobbet. Selv den største gruppe af selvstændige individer er ikke stærkere end et hold, som samarbejder.Hvis du har lyst til at være en del af dette er du velkommen til at tage kontakt her.