Sankt hans ved Lergravssøen i Esbjerg
23. juni
Kom og vær med til en uforglemmelig Sankt Hans-aften ved Lergravssøen i Esbjerg! Traditionen tro samles vi for at fejre midsommeren med et stort og stemningsfuldt bål, der tændes ved søens bred.
Aftenen byder på et væld af aktiviteter for både store og små – fra hyggelige boder med lækker mad og forfriskende drikke til sjove aktiviteter og underholdning for hele familien.
Nyd musikken, den gode stemning og fællesskabet, mens vi sammen siger farvel til vinterens skygger. Arrangementet er gratis, og alle er velkomne! Vi glæder os til at se dig til en magisk aften ved Lergravssøen.
Hvornår?
23. juni 2026
kl. 18:00 – 21:30
Hvem?
Alle er inviteret – der er underholdning og aktiviteter for børn og voksne i alle aldre!
Nyt i år: Børnebål kl. 18:00 for de mindste
Som noget helt nyt introducerer vi i år et børnebål, så de mindste også kan nå at opleve den ægte Sankt Hans-stemning, inden det bliver sengetid.
-
Kl. 18:00: Vores boder åbner, og vi tænder en hyggelig mini-udgave af bålet for børnefamilierne.
-
Kl. 21:15: Vi tænder vores store, traditionelle hovedbål helt som vi plejer.
Med to bål på programmet håber vi at skabe en fantastisk aften ved lergravssøen for både store og små. Vi glæder os til at se jer!
Vær med når vi brænder heksen
Oplev noget med familien
Se underholdningen
Program 2026
- 18:00 – Boderne åbner og børnebålet tændes
- 18:30 – Sæbebobleshow ved “Magi og Sjov”
- 19:00 – Musikalsk underholdning ved “Demmerdem”
- 19:30 – Sæbebobleshow ved “Magi og Sjov”
- 20:00 – Musikalsk underholdning ved “Demmerdem”
- 21:00 – Båltale ved Sognepræst Julius Sommer, Grundtvigskirken
- 21:15 – Bålet tændes og “Demmerdem” synger for på Midsommervisen
- 21:30 – Boderne lukker
Boder og aktiviteter
Til årets Sankt Hans er der noget for både store og små! Rundt på pladsen finder du hyggelige boder fyldt med lækkerier og sjove oplevelser. Glæd dig til at nyde is, kaffe og kage, frisklavet mad, kolde drikkevarer og børnefavoritter som popcorn og slushice.
Ud over de mange boder byder aftenen på forskellige aktiviteter og overraskelser for hele familien. Så tag familien og vennerne under armen og kom og vær med til en festlig aften i fællesskabets tegn.
Der betales ved alle boder med mobilepay eller med kontanter. Vi modtager ikke betaling via betalingskort.
Husk, alle betalinger ved Sankt hans festen går direkte til at støtte aktiviteter for børn og unge i FDF Esbjerg 4 Østerbyen.
☕ Kaffe og kage
Køb en kop kaffe eller et stykke kage og nyd det i ro og mag i vores hyggelige telt.
🍧 Is og candyfloss
Forkæl dig selv med en is eller en luftig candyfloss – perfekt til både børn og barnlige sjæle!
🍿 Popcorn og slushice
Popcorn og slushice til både store og små – kom og få en lækker snack i sommervarmen!
🍔 Ribbensandwich og sodavand
Sulten? Kig forbi og få en saftig ribbensandwich og en kold sodavand – det klassiske Sankt Hans-måltid!
🏰 Hoppeborg
Slip energien løs i vores store hoppeborg – sjov og spring for de mindste!
🚂 Mini-tog
Tag en hyggelig tur med vores mini-tog rundt om søen – en sjov oplevelse for både børn og voksne!
🎟️ Tombola
Prøv lykken i tombolaen! Vi har masser af fine præmier – måske er det dig, der går hjem med en gevinst.
🍀 Lykkehjulet
Giv lykkehjulet et spin og se, om du rammer gevinst – der er masser af sjove præmier at vinde!
🛞 Børne-lykkehjul
Prøv vores børne-lykkeshjul – garanteret sjove præmier og masser af grin for de mindste!
🌭 Grillen
Kom forbi grillen og få en lækker pølse med brød – selvfølgelig med det hele!
📕 Bog- og loppemarked
Gå på opdagelse i vores lille bog- og loppemarked – kig forbi og gør et godt fund!
💥 Det mundre køkken
Slip dampen løs i Det muntre køkken! Her må du smadre porcelæn med god samvittighed!
Underholdning 2026
Glæd jer til en aften fyldt med smil, musik og sæbebobler!
Sankt Hans i Esbjerg byder på underholdning for både børn og voksne – lige fra sæbebobler og leg til livemusik, der får fødderne til at vippe. Vi har samlet et stærkt program med både lokale og landskendte kunstnere, der sørger for, at stemningen er i top hele aftenen.
Uanset om du kommer for at synge med, blive overrasket eller bare nyde det gode selskab – så er der noget for dig!
Sæbebobleshow
Et sæbebobleshow, der får både børn og voksne til at måbe!
Når sæbeboblerne tager over, åbner der sig en fortryllende verden fyldt med farver, former og små øjeblikke af ren magi. Her er det ikke bare bobler, der svæver – det er kæmpe bobler, bobler i lag og bobler, du ikke troede var mulige!
Showet inviterer publikum helt tæt på, hvor nysgerrighed og forundring får lov til at fylde. Hvordan kan en boble blive så stor? Kan man virkelig stable dem? Og hvad sker der, når vi leger med grænserne for, hvad en sæbeboble kan?
Det er en oplevelse, hvor både børn og voksne bliver grebet af øjeblikket – og måske endda får lyst til selv at prøve kræfter med de magiske bobler. Glæd jer til et sanseligt og fascinerende indslag, hvor grin, overraskelser og wow-oplevelser svæver gennem luften.
Demmerdem
Live musik, der overrasker – og rammer lige i hjertet!
Når Demmerdem går på scenen, er det ikke de største hits, du nødvendigvis kender i forvejen – men det er netop dét, der gør oplevelsen helt særlig. Med en kærlighed til musikken og en forkærlighed for de skjulte perler tager de publikum med på en rejse gennem jazz, blues, country og soul.
Bandet, med rødder i Esbjerg, består af dygtige musikere, der sammen skaber en varm og nærværende stemning. Her handler det ikke bare om at spille musik – det handler om at dele den. Om at finde de sange, der fortjener at blive hørt, og give dem nyt liv foran et levende publikum.
Glæd jer til en koncertoplevelse, hvor I kan nyde stemningen og måske opdage en ny yndlingssang eller to. Det er musik med sjæl, spillet med passion – og den perfekte lydkulisse til en hyggelig Sankt Hans-aften.
Båltale ved Julius Sommer
I år er vi glade for at kunne byde velkommen til Julius Sommer, som vil holde årets båltale ved Lergravssøen.
Julius er præst i Grundtvigskirken og kom til sognet i november 2025. Selvom han stadig er ny i området, har mange allerede mødt en imødekommende og jordnær præst, som altid er klar til en snak. Med et særligt blik for fællesskabet og en interesse for at møde mennesker i alle aldre, ikke mindst de unge, har han hurtigt sat sit præg på lokalsamfundet.
Sankt Hans handler om at samles, fejre fællesskabet og nyde en sommeraften sammen. Derfor glæder vi os til at høre Julius sætte ord på aftenen, når bålet tændes, og flammerne lyser op over søen.
Vi er sikre på, at det bliver en både nærværende, tankevækkende og stemningsfuld båltale, som vil være med til at gøre årets Sankt Hans helt særlig.
Sankt Hans-bål på søen
Ingen Sankt Hans uden det traditionsrige bål – og ved lergravssøen gør vi det på helt særlig vis. Kl. 21:15 tændes bålet, som ikke blot brænder, men sendes ud på søen, så alle gæster kan samles langs bredden og nyde synet af de dansende flammer spejlet i vandet.
Før bålet antændes, holder Julius Sommer årets båltale. Han sætter ord på både traditionen og fællesskabet, og sørger for, at vi alle går derfra med varme i både krop og sind.
Når bålet er tændt og bålet sejler ud på søen, synger Demmerdem for på den elskede Midsommervise – en stemningsfuld og fælles afslutning på en hyggelig og oplevelsesrig aften.
Kom og vær med, når vi sammen fejrer midsommeren – med ild, sang og fællesskab i centrum.
Frivillighed bag festen
Støt et godt formål!
Sankt Hans i Esbjerg Østerbyen bliver hvert år arrangeret og drevet udelukkende af frivillige kræfter. Det er os i FDF Esbjerg 4 Østerbyen, der står bag hele arrangementet – lige fra planlægning og opsætning til alle de hyggelige boder og aktiviteter på pladsen.
Alt bliver til i vores frivilliges fritid, og vi gør det med glæde, fordi overskuddet fra Sankt Hans går direkte til det frivillige børne- og ungdomsarbejde i FDF Esbjerg 4 Østerbyen. Når du køber noget i en af vores boder, støtter du derfor aktiviteter, ture og fællesskab for børn og unge i lokalområdet – hver en krone tæller.
💡 Vil du støtte?
-
Køb mad, drikke og sjove sager i boderne – så er du med til at gøre en forskel.
-
Har du lyst til selv at hjælpe som frivillig? Vi har altid brug for flere hænder til Sankt Hans – så tag endelig kontakten hvis du har muligheden!
Sammen skaber vi ikke bare en dejlig midsommeraften – vi skaber fællesskab og oplevelser for børn og unge i Østerbyen. Tak fordi du støtter 💙