BUSK-gudstjeneste

03. juni 2024

BUSK 2024 – Stig på!

Første søndag i oktober indbyder kirkerne i samarbejde med børne- og ungdomsorganisationerne børn i alle aldre til at deltage i en særlig gudstjeneste

Årets BUSK-gudstjeneste har temaet ”Stig på!” I år har FDF F 10 Solbjerg allerede steget på og har involveret sig i planlægningen af BUSK 2024.

BUSK-gudstjeneste i Solbjerg kirke søndag d. 6. oktober 2024 kl. 10.30 v/præst Lars Danner Madsen og F 10 Solbjerg. Alle er velkomne.

Op til gudstjenesten er der lege og kreative opgaver for FDF’erne. “Vi skal lege nogle lege der passer i temaet, og lave pynt der skal op og hænge inde i kirken gudstjenesten” fortæller Lærke, der er spejderleder i F 10 Solbjerg. “Børnene synes det er sjovt at møde præsten og kirken i øjenhøjde”.

Temaet indeholder gode fortællinger om at stige på og være med, for det har betydning for livet, når man gør det. “Årets tema synes vi er rigtig godt”, udtaler Lars M. Danner der er præst i Solbjerg Kirke og skal afholde højmessen d. 6. oktober. “Og fordi temaet er noget med at stige op, vil vi give alle F 10-børnene mulighed for at komme op i tårnet i Solbjerg Kirke, og kigge ud og over byen. “Det er ikke noget alle får lov til,” smiler Lars, der tydeligvis også glæder sig.

Fakta

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke og er et samarbejde mellem Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF, De Grønne Pigespejdere, KFUM-spejderne; KFUM & KFUK; KFUM-idræt og den lokale kirke. Gudstjenesten er nu den første søndag i oktober hvert år.