Kom med på en fantastisk weekend hvor vi skal opleve FDF’s Missionsprojekt Spirer i Tanzania med FDF F 10 Solbjerg!
Hvorfor skal du med på weekenden?
Vi skal være udenfor i naturen, lave mad over bål, lege i skoven og på stranden og sove sammen i telt/shelter! Jomsborg er 13 tønder land med skov, lund, kæmpehøj, fodboldbane og en 200 meter lang sandstrand. Læs om sovepose, hjemve, mobiltelefon og meget mere her: https://fdf.dk/f10solbjerg under punktet “På tur”.
Vidste du det her om Tanzania…?
Vi skal lære om hvordan jordfordelingen i Tanzania er meget anderledes end i Danmark, da det er regeringen der ejer alt jorden. Man kan få lov til at bruge et stykke jord i mange år, men man ejer det ikke selv. Men nogle gange giver regeringen jorden til nogen, der ikke har ret til den, og det skaber konflikter. Og at meget natur er beskyttet i nationalparker, hvilket gør at der ikke er meget plads til nomaderne og deres dyr.
Mærke til FDF-skjorten
Du får et stofmærke til FDF-skjorten når du deltager i “Spirer i Tanzania” -weekenden.
Fra fredag d. 19-09-2025 17:00 (afrejse)
Til søndag d. 21-09-2025 13:10 (hjemkomst)
Pris: 200 kr (søskende-rabat)
Vi ser frem til en tanzaniansk-fantastisk oplevelse sammen!