Program:
Gå 3 kilometer
Andagt undervejs
Mad, når I kommer hjem i mål eller madpakker undervejs.

Beskrivelse:
At gå tre kilometer - det er rigtig sejt! Og hvis man holder pauser undervejs og medbringer den rette mængde klapvogne, så kan det sagtens lade sig gøre.
Tal undervejs om, hvordan man går i trafikken.
Aftal med kredsens puslingeledere, om det er okay, at børnene får enten vandrings- eller hikemærke 1, hvis I har lyst til at belønne indsatsen.

Materialer:
Umiddelbart kræver det ikke alverden at vandre. Men hav forsyninger af vand og måske en snack med til turen og et tæppe til at sidde på, når I undervejs stopper op og holder andagt.

Forkyndelseside:
Læs historien om Abrahams kæmpestore familie i Sigurd fortæller Bibelhistorier.

Spørg børnene, om de har søskende? Er de med på vandreturen?
Hvad er det bedste ved at have søskende?

Bed sammen:
Kære Gud

Tak fordi vi kan tage på tur sammen med vores FDF-venner. Tak for vores forældre og bedsteforældre og oldeforældre og søskende. Tak for kusiner og fætre at lege med og søde tanter og onkler. Pas på dem alle sammen og hør os, når vi sammen beder: Fadervor...