Program:
Velkommen og sang
Kastanjejagt
Frokost
Forkyndelse
Kastanje-krea
Afslutning

Kastanjejagt
Hvis I ved, at det er muligt at samle kastanjer nok på et sted i nærheden af mødet, kan I starte dagen med at gå på kastanjejagt. Det kan være en dyst mellem familierne om at finde flest kastanjer. Måske giver det ekstra point at finde lukkede kastanjer eller nogen med en flot form.

Alternativt har nogen samlet kastanjerne på forhånd, og så er der mere tid til det kreative.

Frokost
Er I på kastanjejagt i skoven, er madpakker nok den bedste ide. Hvis I er i kredshuset, kunne kødkastanjer være en oplagt ide.

Kastanjespil
Tegn en skive med tre ringe i. Er i udenfor, kan I bruge tov. Aftal et sted at stå og forsøg at ramme midten af ringene. Man kan score 1, 2 eller 3 points afhængig af, hvor man rammer.

Engelsk kastanjeleg
Bor et hul hele vejen gennem kastanjen og bind en snor fast i den. Man står nu over for en modstander og skal med strakt arm forsøge at slå dennes kastanje løs af snoren. Pas på hinanden.

Kastanjedyr
Klassiske kastanjedyr og -edderkopper er et sikkert hit. Brug limpisolen til at sætte rulleøjne på dyrene - og lim evt. uld fast som hår. Kan du lave et tusindben eller en giraf?

Hårpynt
Bor hul i to kastanjer og træk en tyk ekastiksnor igennem. Bind enderne sammen med et råbåndsknob (eller en kællingeknude) og smelt enderne med en lighter. Voila - flot hårpynt!

Forkyndelse
Sigurd fortæller Bibelhistorier s. 36 Noas Ark. Sang: March og lejr nr. 11 - Min far kan løbe hurtigt.

Man kan i dag passende tale om alle dyrene. Vi har skabt kastanjedyrene - nogle er måske blevet lidt skæve, men vi holder af dem alle sammen. Gud har skabt alle dyrene og menneskene - og han holder også af dem alle sammen og passer på dem.

Forberedelse
Eventuelt skal du samle kastanjer inden mødet.
Ellers handler det bare om at finde kreativiteten frem.

Materialer
Poser til kastanjejagt.
Boremaskine eller syl/søm til at lave huller med
Snor/garn til edderkopper og engelsk kastanjeleg
Elastiksnor
Rulleøjne og andet til pynt
Limpistol

Opskrift
Du skal bruge:
Spaghetti
1000 g hakket kød (svin, kalv eller evt. en blanding)
2 stk løg
1 stk æg
4 tsk salt
5 dl mælk
200 g mel

Beskrivelse:
I stedet for mælk kan bruges vand.
I stedet for mel kan bruges havregryn.
Æg, hakket løg, væde, salt og peber røres sammen med farsen, melet tilsættes lidt efter lidt.
Farsen formes til kugler på størrelse med en kastanje.
Steges i margarine på en varm pande.
Steges ca. 5 min på hver side.