FDF Frederikssund

Møder

Familie FDF 4-7 år En række søndage fra kl. 10:00-12:00, se klasser for mere info
Tumlinge Onsdag kl. 17.00 - 18.00
Pilte Onsdag kl. 17.00 - 18.30
Væbnere Onsdag kl. 17.00 - 18:30
Seniorvæbnere Onsdag kl. 17.00 - 18.30
Seniorer Onsdag kl. 17.00 - 18.30

Adresse

Hytten
Bjergvejen 13A
3600 Frederikssund

Se på kort >

Hvis du er nysgerrig på hvad vi laver i Frederikssund FDF så er du velkommen til at se på vores Facebook side. Der er der massere af billeder fra vores møder hvor vi fortæller hvad vi har lavet og ligger billeder ud. Link til denne er lige herunder

FDF Frederikssund facebooks side

Hej og velkommen!

Vil du gerne give dit barn en sjov og lærerig fritidsaktivitet? Så er FDF i Frederikssund det helt rigtige valg!

FDF står for Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund og er en af Danmarks ældste børne- og ungdomsorganisationer. Vi tilbyder et spændende og udfordrende fællesskab for børn og unge, hvor de kan udvikle sig både personligt og socialt.

Vores aktiviteter er varierede og spænder bredt. Vi elsker at være udendørs og nyde naturen, så vores aktiviteter omfatter ofte bålhygge, ture i skoven, ture til stranden og i Ådalen hvor man kan udforske og lære om naturen og dens dyreliv.

Men vi er også kreative og musikalske og tilbyder derfor aktiviteter som at bygge, snitte, maling og tegne, musik og sang.

Vi synger ofte sammen, både på vores ugentlige møder og til større arrangementer og lejre. At synge sammen kan skaber en atmosfære af samhørighed og glæde, og det kan være en styrke for et fællesskab.

Vores FDF-ledere i Frederikssund er engagerede og dygtige, og de sætter en ære i at skabe et sjovt og udfordrende miljø for børnene. De er rollemodeller og guider, men de er også venner og legekammerater, der deltager i aktiviteterne og skaber et fællesskab baseret på tillid og respekt.

Vores ledere er altid klar til at lege med og deltage i aktiviteterne på lige fod. Dette giver en mulighed for at lære sine ledere bedre at kende og føle sig trygge ved at tage initiativ og prøve nye ting. Samtidig er det en måde for lederne at vise, at de også er en del af fællesskabet.

Vi tror på, at denne tilgang skaber en stærkere og mere tillidsfuld relation mellem børnene og deres ledere og er med til at styrke børnenes selvværd og sociale færdigheder. Ledere, der leger med, skaber et miljø, hvor man føler sig set og hørt. Vi mener, at når vi har det sjovt sammen, kan vi skabe et miljø, hvor man kan føle sig glade og afslappet.

Vores ledere er sjove og spontane, synes vi selv, og de er ikke bange for at tage en chance eller lege med situationen. Humor er en måde at tackle udfordringer på. Når tingene ikke går helt efter planen, kan vi bruge humor til at tage det med et smil og finde en ny løsning. Når vi griner og har det sjovt sammen, skaber vi en fælles oplevelse, som vi kan se tilbage på med glæde og varme.

Så hvis du vil give dit barn en sjov og meningsfuld fritidsaktivitet, så tøv ikke med at kontakte os! Vi glæder os til at byde dit barn velkommen i vores FDF-fællesskab i Frederikssund.

Vil du lege med?

FDF er en fritidsaktivitet for børn og unge med leg, fællesskab og sjove oplevelser. Vi bygger huler og forhindringsbaner, løser gåder og mysterier, går på opdagelse i naturen, rister skumfiduser over bål, tager på ture og lejre, klæder os ud, lytter til historier og dyster mod og med hinanden i fantasifulde discipliner.

I FDF tror vi på, at hvert enkelt menneske er skabt med værdi i sig selv, men først i mødet med andre bliver vi hele mennesker. Gode relationer giver modstandskraft og lærer børn og unge at tage ansvar for andre og værdsætte det forpligtende fællesskab.

Vi sætter fælleskabet i fokus

Kernen i FDF er fællesskabet, både for børn og for børn og voksne. Det at lege, hygge, grine og tale sammen, og at blive mødt med respekt uanset baggrund, alder eller evner. Vi tror at alle har noget at bidrage med til fællesskabet, og det præger den måde, vi er sammen på.

I FDF møder børn og unge engagerede voksne, der har en holdning til livet. Her er voksne med noget på hjerte. Det er værdier som for eksempel tolerance, tilgivelse og næstekærlighed.

I FDF vil vi gerne inspirere børn til at tænke kreativt og bruge fantasien. Gennem leg, rollespil og opfinderi udfordrer vi os selv, og den verden vi lever i.

FDF et godt afsæt i livet. Mange FDFere har fået stærke sociale kompetencer i FDF, har lært at tænke ud af boksen, og har sans for at vælge til og fra overfor de vigtige ting i livet. FDF giver børn og unge en ballast og et ståsted at møde verden fra.

FDF møder vi børn og unge på en måde der viser, at vi som mennesker er skabt til fællesskab og er ligeværdige uanset baggrund.

Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund